Gør motorvejene til en del af klimaløsningen
Debat_web.png
Danmark skal frem mod 2030 sænke CO2 udslippet med mere end 30% i forhold til i dag. For at nå det mål, skal vi i Gladsaxe nedsætte vores CO2 udslip med 150.000 tons CO2 om året. Overdækker vi de mange kilometer motorveje, som går gennem Gladsaxe og placerer solceller på ”taget”, kan vi løse to […]

Danmark skal frem mod 2030 sænke CO2 udslippet med mere end 30% i forhold til i dag. For at nå det mål, skal vi i Gladsaxe nedsætte vores CO2 udslip med 150.000 tons CO2 om året.

Overdækker vi de mange kilometer motorveje, som går gennem Gladsaxe og placerer solceller på ”taget”, kan vi løse to problemer på en gang.

Vi kan reducere støjen fra motorvejene, som mange tusinde Gladsaxeborgere må leve med dag og nat, samt gøre en indsats for klimaet ved at nedsætte CO2-udslippet.

Overdækkes 4 kilometer motorvej, vil man kunne placere ca. 100.000 m2 solceller. Det vil producere ca. 50 millioner kWh miljøvenligt strøm om året. Det svarer til hvad 10.000 familier anvender om året. Og CO2-udslippet vil blive reduceret med 9.000 tons hvert år.

Folketingets politikere har i mange år talt om støjen fra motorvejene skal nedsættes uden, at de har bevilliget de nødvendige penge.

Placerer man solceller over motorvejene, vil man kunne tiltrække private investorer, som vil se en god forretning i at bygge solceller og være med til at finansiere overdækning af motorvejene.

Det vil kunne spare skatteborgerne for mange penge, hvis det er private investorer, som betaler for noget af overdækningen.

At anlægge solceller oven på motorveje er ”win-win” for borgere, når støjen reduceres mærkbart og for miljøet, når CO2 udslippet falder med flere tusinde tons hvert år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top