Kostråd og klima
Hjertetomat-mad-med-kærlighed-3.jpg
Danmarks kostråd er udvidet med et gennemgående klimahensyn, der blandt andet anbefaler at vi spiser flere grøntsager og mere frugt.  Foto: Peter Kenworthy.
Vi skal spise mindre kød og flere grøntsager siger Danmarks nye officielle kostråd. I Gladsaxe er byrådet ikke enige om i hvor høj grad de skal implementeres

2021 er FN’s internationale år for frugt og grøntsager, hvor FN vil sætte fokus på disse fødevarers rolle i en sund livsstil. Og i januar præsenterede fødevareminister Rasmus Prehn (A), meget passende, nye officielle kostråd, der, som noget nyt, er udvidet med et gennemgående klimahensyn.

– Mest markant kommer det til udtryk i rådet om at skære ned for vores appetit på kød, især okse- og lammekød. Samtidig skal vi skrue op for især grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn i vores måltider, skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

– Klimaaftrykket fra danskernes mad er omkring tre tons CO2 per person om året. Det tal kan mindskes med 20-25 % ved at vælge fødevarer med det laveste klimaaftryk. Vi kan vælge fjerkræ frem for oksekød og sild i stedet for rejer. Hvis vi samtidig spiser mindre kød og skruer op for grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn, bliver klimaaftrykket endnu lavere, kan man læse på Fødevarestyrelsens side, altomkost.dk.

Klimavenlig indkøb og mad
I Gladsaxe Kommunes indkøbspolitik, der blev vedtaget af byrådet i april, kan man blandt andet læse at man vil tage ansvar for at være med til at påvirke omverdenen via kommunens indkøb.

– Kommunens indkøb skal først og fremmest understøtte brugernes og borgernes behov, men via vores indkøb, ønsker vi også at understøtte visionen og de politiske målsætninger i Gladsaxestrategien ved at tænke både klima og miljø, sociale forhold samt omkostninger og kvalitet ind, når vi køber ind, kan man læse i indkøbspolitikken, der tilføjer, at kommunen gennem indkøbene skal ”nedbringe ressourceforbrug og udledning af CO2”.

I Gladsaxe Kommune laver man desuden, ifølge kommunen selv, mad ud fra Fødevarestyrelsens anbefalinger, og maden er så vidt muligt økologisk.

Vigtigt pejlemærke
Gladsaxe Bladet har spurgt byrådets partier om hvordan de mener de nye kostråd skal implementeres i kommunens praksis, om overhovedet.

Borgmester Trine Græse (A) fortæller at kostrådene er helt i tråd med verdensmålene, som man arbejder efter i Gladsaxe.

– Hvis vi alle følger disse råd, så bidrager vi til at nedbringe CO2-udslippet og kan mindske den globale opvarmning. Generelt er vi rigtig godt med på vores daginstitutioner og på vores plejeboliger i forhold til at servere sund og varieret kost, og vi har allerede fået flere plantebaserede retter på menuen de senere år, tilføjer borgmesteren.

Og de nye kostråd gør det klart, at sund mad og klimahensyn hænger sammen, og det er rigtig godt, mener Trine Henriksen (Ø).

– Kommunen skal naturligvis følge de nye kostråd i kommunens institutioner og kantiner. Det kan være svært at få nye madvaner, og her kan kommunen gøre en forskel ved at servere og dermed vise, at man også kan lave lækre, sunde og mættende retter med mindre eller slet ingen kød, uanset om maden er til børn, ældre, eller folk med et fysisk krævende job, tilføjer hun.

Christina Rittig Falkberg (B) mener, at klimahensyn skal tænkes ind i alt vi gør, både når vi køber ind, og når vi serverer mad i vores institutioner, men hun foretrækker nysgerrighed frem for den løftede pegefinger.

– Min holdning er, at de ledende kræfter i vores køkkener oftere skal vælge kylling frem for oksekød, og gerne indføre en-to vegetariske dage om ugen. Hvilket allerede er tilfældet i mine døtres daginstitution, hvor der oftere står vegetariske måltider på menuen end kødfyldte, tilføjer hun.

Skal være frivilligt
Lise Tønner fra Lokallisten Gladsaxe mener også at de nye kostråd er et vigtigt pejlemærke for Gladsaxes daginstitutioner, skoler og idrætshaller.

– Men for 65+ aldersgruppen er det en anden situation. Vi skal som kommune undgå at blive fanatiske overfor vores ældre medborgere. De skal stadig have lov at spise deres livretter, og skal ikke have en endnu mere striks kostpolitik presset ned over hovedet, tilføjer hun.

Lars Abel (C) siger at sundhed og kvalitet skal prioriteres, og at det er dejligt, når det samtidig gavner klimaet. Men også at det er vigtigt, at rådene ikke bliver et diktat, men et frivilligt valg.

– Ingen skal bestemme, hvad vi hver især vælger at spise. Men det er naturligvis vigtigt, at vi spiser sundt og lader os inspirere til at spise flere økologiske produkter, planterigt og varieret, tilføjer han.

I Venstre mener Astrid Søborg at mad, måltider og tvang hænger meget dårligt sammen, og at der er grænser for, hvad politikere skal diktere, og hvad der skal løses decentralt.

– Derfor går jeg ind for stor selvbestemmelse på de forskellige institutioner i forhold til at tilrettelægge, hvad der skal spises. Madvaner ændrer sig over tid, og klimahensyn vil også komme til at betyde noget for vores madkultur. Frivilligheden og ens eget ønske om at prøve noget nyt er dog afgørende for mig, fortæller Astrid Søborg.

Og Klaus Kjær (O) mener slet ikke at de nye kostråd skal manifestere sig i Gladsaxe Kommunes indkøbspolitik af fødevarer og den kost, som serveres i kommunens institutioner – især ikke overfor de ældre

– Det er ikke kommunens opgave at regulere sammensætningen, mængden og hyppigheden af den mad, der serveres, for at vi kan ”reddes” fra alverdens CO2-udslip. Det må være op til den enkelte borger at afgøre, om man ønsker at følge de nye kostråd, tilføjer Klaus Kjær.

Faktaboks:
Landbruget står for omkring en fjerdedel af den samlede udledning af drivhusgasser i Danmark, ifølge Danmarks Naturfredningsforening og Arla. Ifølge Landbrug & Fødevarer er lammekød, oksekød og mejeriprodukter de fødevaregrupper, der har det højeste klimaaftryk.

Fødevareproduktion er, ifølge en rapport fra ngo’en Institute for Agriculture & Trade Policy udgivet i juni, ansvarlig for over en tredjedel af verdens samlede udledning af klimagasser.

FN har tidligere pointeret at blandt andet befolkningstilvæksten gør, at vores nuværende diæter ikke er bæredygtig. Ifølge FN optager dyreopdræt omkring 80 procent af verdens landbrugsland, men bidrager kun med 18 procent af kalorierne.

Danskerne er, ifølge tænketanken Concito, et af de mest kødspisende folkefærd i verden – og vi har et kødforbrug der ligger langt over de officielle kostråd.

Der er dog samtidig sket en stigning i antallet af danskere der spiser overvejende eller helt vegetarisk – fra under 4 procent i 2010 til 16 procent i 2020 – især blandt de unge – kan man læse i rapporten ”Fra foder til føde”, udgivet af seks danske organisationer, heriblandt Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for Grøn Omstilling.

Ifølge en rapport fra FN’s klimapanel fra 2019, er verdens kødforbrug per indbygger dog fordoblet i de sidste 50 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top