Indehaverne af Frisør Bystrup, Grethe Bystrup og Abby Pate, og deres team vil være de samme som altid, men det nye partnerskab med frisørkonceptet Park Styling vil give en række fordele til kunderne, fortæller de.
– Vi er begge to meget erfarne frisører, men det er stadig vigtigt at søge ny inspiration, og med dette samarbejde bliver vi en del af en professionel familie med dygtige selvstændige frisører landet over, som vi kan udveksle ideer og erfaringer med. Det er en stor gevinst, fortæller Grethe Bystrup.
Park by Bystrup og Pate vil komme til at bruge en produktserie, hvor indholdet så vidt muligt er økologisk og skånsomt for huden, ligesom der er pant på emballagen.
– Jeg er rigtig glad for, at vi får vores egen serie med miljøvenlige produkter, hvor der eksempelvis ikke er parabener i. Bæredygtighed er fremtiden inden for frisørfaget, og nu er vi med helt fremme og er med til at tage ansvar for udviklingen, siger Abby Pate.