Falck vender ikke tilbage
Falck-2.jpg
16. december kunne Gladsaxeborgerne så stille sig i kø ved svømmehallen på Vandtårnsvej, for at blive testet hos Falck. Det stoppede 1. februar, efter at Falck tabte et udbud. Foto: Peter Kenworthy.
Regionerne har opsagt hurtigtest-kontrakter med SOS International men Falck åbner ikke umiddelbart i Gladsaxe igen

I midten af december indgik regeringen og regionerne en aftale med Falck om 50.000 daglige corona-hurtigtest, som supplement til de PCR-test, som bruges i det offentlige. Og 16. december kunne Gladsaxeborgerne så stille sig i kø ved svømmehallen på Vandtårnsvej, for at blive testet hos Falck.

Men så tabte Falck et udbud til SOS International, der angiveligt kunne levere varen billigere, og måtte lukke testcenteret 1. februar. Allerede 7. februar meldte regionerne dog ud, at de ikke længere havde tillid til at SOS International kunne opfylde deres kontrakt efter de sundhedsfaglige retningslinjer. Blandt andet var den galt med hygiejnen.

Man opsagde derfor kontrakterne med firmaet med 30 dages varsel 7. februar.

Falck fortæller torsdag at man åbner en række lyntestcentre i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Sjælland i de kommende dage, så der bliver ikke i første omgang (gen)åbnet et lyntestcenter i Gladsaxe.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top