Gladsaxes heste trives
Vilde-Heste-04-03-21-e1612519164462.jpg

Hestene trives med de mange gæster i området, som er så stort, at de også kan trække sig væk. Foto: Kaj Bonne

Der er naturlig adfærd og god huld ved hestene i Høje Gladsaxe Park som trives - også i kulden

Hestene, som blev sat ud i den 12 hektar store fold først i november, trives rigtig godt, fortæller dyrepasser Katja Yamakawa som har sin daglige gang i minilandbruget Mosen og ved hestene i folden.
– Det går rigtig godt. Vi er ikke stødt på problemer, fortæller hun.

Hulden, altså det fedtlag som hestene har nu, er magen til det de havde, da de kom. Normalt taber vildheste sig lidt om vinteren fordi det gode mad først vokser frem igen om foråret.

– Deres fordøjelse er anderledes end ved en normal hobbyhest. De kan få mere energi ud af bark og kviste. De ved jo også, hvad de ikke skal spise. Der findes lidt halvgiftige planter som engbrandbæger, som heste normalt kun vil gå til, hvis der ikke er andet mad overhovedet. Men der er vi ikke, fortæller hun.

Nu med skur
Katja Yamakawa har brugt hestenes tre første måneder i Gladsaxe på at lære dem og deres vaner at kende.

– De udnytter arealet rigtig godt og nipper overalt. De spiser over i en længere periode og det er naturligt, siger hun.
Det er også på den måde, at hun ser, at de ikke fryser. For de færdes i de åbne arealer, hvor de hygger sig, spiser og slapper af. Hvis det blæser med en kold vind, går de inde i buskadset.

Gladsaxe Kommune har valgt at bygge et skur til hestene på trods af, at forvaltningen ikke forventer at hestene vil bruge læskuret.

– De er født udendørs og er aldrig blevet hverken fodret eller har haft et læskur, fortæller Anders Adams, som er biolog ved Gladsaxe Kommune i mens han samler en plastikpose op, som er fløjet ind i hestefolden.

Der er alligevel blevet sat et læskur op fordi man ikke kan få en forhåndsgodkendelse i forhold til om arealet lever op til “Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste”. Dyreværnsloven er endnu ikke så anvendelig i forhold til vilde heste.

– Men vi skal betragte dem som hjortene i Hareskoven. De klarer også sig selv, siger Anders Adams og Katja Yamakawa tilføjer, at hestene har en rigtig tyk og tæt vinterpels.

Må ikke fodres
Derudover har kommunen sat nye skilte op, som forklarer at hestene ikke må fodres.

– Vi har fundet gulerødder i folden, og dem tror vi var til hestene, fortæller dyrepasseren.
Men selvom det ikke er godt for hestene eller naturprojektet, at hestene forstyrres i deres naturlige spisning, er det værste hvordan det kan påvirke forholdet til mennesker.

– Vi ser, at de til tider er opsøgende, og det kan blive problematisk, fordi de så kan skubbe og mase, hvis de tror, at der er mad at få, siger Anders Adams.

Formålet med hestene i naturprojektet er, at de skal tilføre større variation af planter. Mange steder er græsset allerede bidt i bund, mens der andre steder slet ikke græsses fordi det er et toiletområde for hestene. Det skaber variation.

– Til sommer kommer vi til se flere blomster end før. Det bliver nok i høj grad de blomster, som allerede er her som gul snerre – den som også hedder Jomfru Marias sengehalm og flere forskelige slags kløver. Generelt kommer vi til at se mange flere blomster, som så giver mere føde til insekterne, og med dem følger fuglene, fortæller biologen i mens han konstaterer, at det er en lancet-vejbred, som vi står oveni.

Lancet-vejbred i folden ved de vilde heste. Foto: Kaj Bonne

Lancet-vejbred i folden ved de vilde heste. Foto: Kaj Bonne

 

Naturmaskiner
Hestene kan noget med naturen som store slåmaskiner ikke kan, fortæller Anders Adams, da vi træder lidt ud i et af moseområderne.

– Det er meningen at hestene også skal trampe i moserne, så rørskoven bliver begrænset lidt, siger han. Dermed vil det lunere vand glæde padderne og vandlevende insekter.

Hestene har stadig friskt vand på trods af frostvejret.

– Der er fortsat vand i kilden og i den store sø. De små søer, som de plejer at drikke af, er frosset til, men de har stadig vand, fortæller Katja Yamakawa som tjekker vand hver dag.

Hieraki
De tre unge heste er faldet til og lader sig ikke genere af de gennemsnitligt 6.000 gæster i folden om måneden – heller ikke børn og hunde.

– De har et ret stort areal, så de kan trække sig fra mennesker. Jeg har ikke set dem opføre sig flygtende. De er jo teenagere og er ret nysgerrige, men de er mere ligeglade nu. I starten dannede de front mod hunde, men det gør de heller ikke mere, fortæller dyrepasseren.

Derimod har hestene nu travlt med at etablere deres flok og hieraki.

– De kommer fra en større flok, så nu skal de skabe deres egen. Det er ikke på plads endnu, men det bliver en af de to grå, som bliver lederen. Det ser jeg ved, at når de grå kommer, trækker den brune sig hvis det eksempelvis er mad, fortæller Katja Yamakawa som ser forskel på de to grå, ved at den ene har kort og den anden har langt pandehår.

Men hvem af de to som bliver leder er ikke afklaret endnu.

vilde heste vinter Foto: Kaj Bonne

vilde heste vinter Foto: Kaj Bonne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top