Inklusion er en udfordring
Rullestol-inklusion-COLOURBOX38709392.jpg

Teenage Boy In Wheelchair Talking With Female Friend As They Leave High School

Hver sjette forælder med et handicappet barn mener at deres barn ikke får den nødvendige støtte til at kunne deltage i undervisningen på lige fod med deres klassekammerater.  Foto: Colourbox.
Der er ikke flere inkluderede elever end da inklusionsloven blev vedtaget. I Gladsaxe er tallet 95 procent

Andelen af elever i specialundervisning er stort set tilbage på samme niveau, som da debatten om inklusion begyndte for ti år siden, viser tal fra Undervisningsministeriet. Det kan man læse i januar-nummeret af fagbladet Folkeskolen.

En af de væsentligste årsager er, at lærerne står alene med opgaven i klassen, forklarer eksperter og PPR-ledere.

– Man forventer, at lærerne kan løse opgaven ved hjælp af rådgivning, men i klasserummet står de oftest alene. Selv om vi så har sendt pædagoger derind, har de to faggrupper selv skullet opfinde deres samarbejde – og det uden fælles forberedelsestid, fortæller lektor Lotte Hedegaard-Sørensen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet til Folkeskolen.

Stor udfordring
Gladsaxe Kommunes inklusionsgrad var i skoleåret 2019/20, ifølge tal fra KL, 95 procent. Gennemsnittet ligger på 94 procent. Gladsaxe Kommune brugte i 2020 penge fra en finanslovspulje til løft af folkeskolen til ansættelse af ti inklusionslærere, som skal arbejde for øget inklusion i skolernes almenmiljø.

Inklusion handler både om det enkelte barn og den generelle klassetrivsel. Og det er man lykkes relativt godt med at sikre på Bagsværd Skole, hvor man har fokus på den opgave det er at lave skole for alle, og de krav det stiller, mener formanden for skolebestyrelsen på Bagsværd Skole, Anders Ahle.

– Men vi skal have øje på, at dette er en stigende udfordring som vil kræve tilførsel af resurser i fremtiden. For der er flere børn der har diagnoser, og vi skal hurtigt kunne sætte ind, når der er udfordringer. Og så er der nogen børn som i en periode har det bedre i specialtilbud, og det skal der også være plads til, tilføjer han.

For inklusion er en af folkeskolens allerstørste udfordringer, mener formanden for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov.

– I Gladsaxe mærker vi også de stigende udfordringer, som mange elever står i. Det ligger lærerne meget på sinde at skabe faglig og social trivsel for alle, men når halvdelen går i megaklasser med 25 eller flere elever, er det ofte svært at nå alle ambitionerne om god undervisning, siger han.

Ikke på lige fod
Folketinget vedtog inklusionsloven i 2012 med et bredt flertal. I forbindelse med inklusionsloven aftalte regeringen og KL et mål om, at 96 procent af eleverne skulle modtage almindelig undervisning i 2015. I 2016 blev målsætningen dog afskaffet.

Målet med inklusion er at fastholde eleverne i børnefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler, kan man læse på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

En undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer fra sidste år viser dog, at seks ud af ti forældre mener at deres handicappede barn ikke får den nødvendige støtte til at kunne deltage i undervisningen på lige fod med deres klassekammerater. Skolens personale har ikke nok viden om handicap og er derfor ikke er i stand til at inkludere barnet, mener forældrene.

Blandet opbakning
Ifølge en rapport fra DPU og SFI fra 2015 om kommunernes omstilling til øget inklusion, var der dengang under en femtedel af lærerne, som var meget enige eller enige i opbakningen til inklusion. Blandt andet fordi kun få følte sig klædt på til at håndtere udfordringer forbundet med inklusion, og fordi der ”i høj grad har været tale om top-down-beslutninger”.

Opbakningen var til gengæld høj hos skolelederne.

I en rapport fra VIVE fra 2018, der evaluerede inklusion i Syddjurs, konkluderede man at manglende tid og resurser til at kunne arbejde med inklusion i skolernes dagligdag, samt manglende viden og kompetencer, var problemer.

Og en undersøgelse af inklusion i folkeskolen, udgivet af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, i 2016 konkluderer, at mangel på resurser blev oplevet som en af de største udfordringer, for at inklusionsarbejdet fungerer optimalt.

Også samarbejdet med de kommunale forvaltninger, skolernes fysiske rammer og holdningen til inklusion blandt de pædagogiske medarbejdere nævnes som udfordringer.

Inklusion koster
På løsningssiden fremhæver undersøgelsen fra KORA blandt andet flere to-voksen-ordninger, velfungerende team-samarbejder, praksisbær sparring og et velfungerende forældresamarbejde.

Og Gladsaxe Lærerforening arbejder sammen med kommunen om co-teaching, hvor man er to lærere i klassen, hvoraf den ene har særlig ekspertise i specialundervisning.

Co-teaching imødekommer lærernes behov for kompetenceudvikling og vejledning, og tilgodeser desuden elevernes individuelle behov, fortæller skolechef i Gladsaxe Kommune, Michael Mariendal.

– Det styrkede arbejde med inklusion skal således komme alle børn til gavn og ikke kun de børn og unge, der kan være i risiko for at blive ekskluderet fra fællesskabet, tilføjer han.

– Forskningen viser, at det virker, og vi har således store forhåbninger til den indsats, som er sat i gang i dette skoleår. Det er helt nødvendigt med yderligere investeringer i tolærertimer, kompetenceudvikling og gode undervisningsmidler, når vi skal sikre en god undervisning for alle. Inklusion koster i skolen, men det giver et samfund, som er meget værdifuldt for os alle, siger Thomas Agerskov.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top