Letbanearbejde ved Dynamovej
Letbane-rådhus.jpg
Fra midten af februar og frem til april udfører Hovedstadens Letbane vejarbejde ved Dynamovej på strækningen mellem Gladsaxe Ringvej og Transformervej

Arbejdet består i at flytte den eksisterende gangsti, så der bliver plads til en senere vejudvidelse af Dynamovej. Trafikken bliver ikke omlagt under arbejdet, men man lukker gangstien ind til Transformervej 3 og Dynamovej 1, mens arbejdet står på. Der bliver lavet en midlertidig fællessti for gående og cyklister langs Dynamovej, fortæller Hovedstadens Letbane.

Arbejdet foregår kl. 07.00-18.00 på hverdage og vil blive udført med mindre maskiner, og man kan derfor forvente støj fra arbejdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top