Største udfordring er mangel på vaccinationstider
Debat_web.png
For at blive vaccineret mod Covid-19, kræver det i første omgang, at man har fået en invitation til vaccination fra Region Hovedstaden. De, der ikke har NemId, får invitation via almindeligt brev. Næste skridt er at bestille en tid. Gladsaxe Kommune ringer rundt til alle de borger, vi har kontakt til via fx hjemmeplejen, og […]

For at blive vaccineret mod Covid-19, kræver det i første omgang, at man har fået en invitation til vaccination fra Region Hovedstaden. De, der ikke har NemId, får invitation via almindeligt brev. Næste skridt er at bestille en tid.

Gladsaxe Kommune ringer rundt til alle de borger, vi har kontakt til via fx hjemmeplejen, og som vi ved, kan have behov for hjælp til tilmelding og transport, og hvis man har spørgsmål, kan man kontakte Visitationen på hverdage kl. 9-14 på 39 57 55 53. Derudover kan man altid kontakte Borgerservice på 39 57 50 11 mandag – onsdag og fredag mellem kl. 10-14 og torsdag kl. 10-18 og få hjælp.

Den største udfordring for ældre over 85 år og andre sårbare grupper, som er indbudt til vaccination lige nu, er ikke om de har adgang til computer, sådan som V Friis beskriver det. Udfordringen er, at der har været mangel på vacciner. Derfor har Region Hovedstaden ikke haft vaccinationstider til alle dem, som var inviteret. Og derfor har det ikke været muligt for alle inviterede at booke en tid.

Det forventer vi løser sig, efterhånden som der kommer flere vacciner til Danmark. Og da man skal have en tid, for at blive vaccineret, er det netop for, at ingen – som V. Friis beskriver det – kommer til at stå og fryse ude i sne og kulde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top