- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Vil hjælpe lokale specialbutikker

Under corona har Kvickly et større salg af nonfood end normalt. Overskuddet af det ekstra salg i januar og februar 2021 vil Kvickly bruge til lokal markedsføring af specialbutikkerne i deres lokalområde for at skabe ekstra liv i de fælles handelsgader og strøg i byer over hele Danmark, fortæller Kvickly i en pressemeddelelse.

Åbnes butikkerne igen 1. marts vil der være tale om et beløb i størrelsesorden 7-10 millioner kroner, hvilket vil betyde, at hver af de 67 Kvickly varehuse kan bruge omkring 100.000 kroner til lokal markedsføring af specialbutikker. Alle lokale butikker, som har været lukket af Corona, kan være med, tilføjer Kvickly.