Allan fylder rundt
Allan-Petersen-AB-12-21.jpg
Foto: Kaj Bonne.
Foreningsmanden Allan Petersen bliver 70

I oktober dømte Allan Petersen sin sidste fodboldkamp, efter 37 år som dommer. Han havde fået en ny hofte, skulle passe lidt på sig selv, og ville samtidig koncentrere sig om holdlederjobbet hos AB Gladsaxe, fortalte han. Den 30. marts fylder han 70.

Allan boede i sin tidlige barndom i Rundgården nummer 7 og har boet i Gladsaxe næsten hele sit liv, hvor sporten og foreningslivet skulle blive hans store interesse.

Blandt andet har han været formand for Høje Gladsaxe Idrætsforening i 32 år og medarrangør, speaker og dommer ved AB Håndbolds julestævne.

Og så kender mange sikkert Allan fra jobbet som rådhusbetjent og tv-serien Livet Er fedt, som gjorde ham landskendt.

Allan bor i Bagsværd sammen med hustruen Nancy. På grund af coronapandemien bliver dagen fejret stille og roligt i hjemmet på Birkevænget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top