Alle i Mørkhøj bør blive testet
Mørkhøj-Skole.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Smitteudbrud i Mørkhøj gør at alle borgere i mørkhøjområdet opfordres til at blive testet, siger Gladsaxe Kommune

– Da vi lige nu har smitteudbrud på Mørkhøj Skole og i Børnehuset Sneglehuset opfordrer vi sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed alle borgere i Mørkhøjområdet til at lade sig teste. Smitten er jævnt fordelt blandt borgere i hele mørkhøjområdet, og der er både smittede familier i villakvartererne og i etageboligerne. Det er derfor vigtigt, at vi står sammen og får brudt smittekæderne så hurtigt som muligt, fortæller Gladsaxe Kommune i en mail til Gladsaxe Bladet.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser til Gladsaxe Bladet, at der er ikke anbefalinger om test specifikt for Mørkhøj, men at den aktuelt høje incidens i Gladsaxe Kommune gør, at borgerne opfordres til at lade sig teste jævnfør de generelle anbefalinger.

Coronasmittetallene for hele kommunen er støt stigende, og Gladsaxe er nu den kommune der har den 6. højeste smitteincidens per 100.000 indbyggere.

I morgen, torsdag 18. marts, er der et mobilt testcenter på Mørkhøj Bibliotek. Testcentret har åbent klokken 8-13.45. Der er ingen tidsbestilling.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top