Besøgsforbud i plejeboliger er ophævet
Plejehjem-skilt-COLOURBOX9320046.jpg
Gladsaxe Kommune har nu vaccineret så mange af de ældre i kommunens plejeboliger, at børnebørn, oldebørn, gode venner og andre nære igen komme på besøg hos deres kære i plejeboligerne

Styrelsen for Patientsikkerhed har tirsdag 9. marts ophævet besøgsforbuddet i plejeboligerne på Egegården, Møllegården, Rosenlund og Hareskovbo, hvor man nu frit kan komme på besøg, fortæller Gladsaxe Kommune.

Bakkegården har for nylig haft et smitteudbrud, og kan derfor først søge om at få åbnet op efter den 22. marts, hvis ikke der findes nye smittede, tilføjer man.

– Jeg synes at det er fint at de gør det, nu hvor mange er blevet vaccineret og der fortsat bliver testet. Man skal lukke op så hurtigt som det er sundhedsmæssigt forsvarligt, fortæller formanden for Seniorrådet i Gladsaxe, Inge Mandrup, til Gladsaxe Bladet.

Forsamlingsforbuddet på fem personer og kravene om brug af mundbind, afstandskrav og afspritning af hænder før og efter besøget gælder fortsat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top