Dårlig undskyldning
Debat_web-e1635242968723.png
Gladsaxe Byråd/forvaltningen afholder møde med de Almene boligorganisationer den 25.03. Toftegården-ABG, har spurgt ind til lokalplanen for Mørkhøj Bygade-Hjortestien, der bl.a. husede den tidl. Levnedsmiddelkontrol. Toftegården har rækkehuse beliggende på Mørkhøj Bygade/ Hjortestien. Svaret fra forvaltningen er nedslående og helt specielt. ”Der er behov for, at bebyggelsen mod Gladsaxe Møllevej går noget i højden for […]

Gladsaxe Byråd/forvaltningen afholder møde med de Almene boligorganisationer den 25.03.

Toftegården-ABG, har spurgt ind til lokalplanen for Mørkhøj Bygade-Hjortestien, der bl.a. husede den tidl. Levnedsmiddelkontrol.

Toftegården har rækkehuse beliggende på Mørkhøj Bygade/ Hjortestien.

Svaret fra forvaltningen er nedslående og helt specielt. ”Der er behov for, at bebyggelsen mod Gladsaxe Møllevej går noget i højden for at virke som støjskærm. Et lavt støjværn vil have nogen effekt på støjen, hvis det skal have samme effekt, som en bebyggelse i 4-5 etager, så skal støjværnet i princippet være lige så højt”:  Dette bruges som begrundelse for at bygge højt 4-5 etager ud mod Gladsaxe Møllevej!! Høj bebyggelse vil tage lys fra rækkehusene og beboelse op til. Vi har aldrig beklaget os over støj fra Gladsaxe Møllevej. Dyb undren over, at en beboelsesejendom opføres som uønsket støjværn!! Det er måske et krav fra evt. køber om meget høj bebyggelsesprocent?

Toftegården har tidligere afgivet høringssvar, hvor vi foreslår evt. høj bebyggelse placeres mod nord op til industriområdet, så det ikke tager lys fra øvrig beboelse.

Der skal lyde en ros for planerne om ny adgangsvej til boligområdet, så vi undgår at passere de ucharmerende produktionsvirksomheder i starten af Mørkhøj Bygade – dejligt, at der er planer om at udvikle skovområdet Sydmarken/Mørkhøj Bygade til friareal/oase.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top