- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Endelig dansker

Jeg har en tilståelse. I de seneste to år har jeg – som britisk statsborger der, da jeg var barn, boede syv år i England – åbenbart skrevet for Gladsaxe Bladet uden et ordentligt kendskab til samfundet og dansk historie og -kultur.

“De har ikke dokumenteret Deres kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie”, stod der nemlig i afslaget til min ansøgning om dansk statsborgerskab, der dumpede ind ad min brevsprække i juni 2018, næsten to år efter jeg havde ansøgt første gang. Også selvom jeg er født i Danmark, er dansk gift, har gået 10 år i en dansk folkeskole, tre år i gymnasiet, og har en læreruddannelse med speciale i samfundsfag, en kandidatgrad i sociologi og en enkeltfagsbachelor i journalistik. Og har arbejdet som dette og hint på et utal af danske arbejdspladser.

Jeg blev automatisk britisk statsborger i 1972 – det gjorde man tilsyneladende dengang, hvis man blev født i Danmark af en dansk mor og en udenlandsk far. For at få et dansk statsborgerskab har jeg sidenhen blandt andet skulle deltaget i en indfødsretsprøve, hvor jeg skulle svare på spørgsmål om alt fra Kim Larsen til den kriminelle lavalder og kronprins Frederiks ældste søn, så jeg kunne dokumentere min viden om det danske samfund, samt væbne mig med en helt masse tålmodighed.

Mandag var jeg til grundlovsceremoni på Gladsaxe Rådhus, hvor jeg skrev under på at jeg ville overholde Grundloven og respektere danske værdier og love, i hvad der forhåbentlig var sidste etape i mit forsøg på at blive dansk statsborger – næsten fem år efter jeg første gang ansøgte.

Kultur fra hjertet
Man kan få dobbelt statsborgerskab, som jeg nu har fået – men kan man have et dobbelt kulturforhold? For det kan nogen gange være lidt svært at føle sig hjemme noget sted, med et dobbelt kulturelt tilhørsforhold, hvis begge de samfund og retssystemer man har baggrund i, ser en som tilhørende den anden kultur eller sted.  Hvis man, i mit tilfælde, lidt ses som en dansker når man er i England – hvor jeg ikke må stemme til valgene – men englænder i Danmark.

En af mine rigtig gode venner har en irsk far og en dansk mor. Hans far plejede at omtale ham som “100 procent irsk, 100 procent dansk” – og således pointere at han ikke blev mindre dansker af at værdsætte sine irske rødder. Han mente også at det var en berigelse at være en del af to kulturer og verdener.

Og så er det også værd at huske at kulturer er dynamiske, og at danskheden tilpasser sig forandrede omstændigheder og værdier, ligesom alle kulturer gør det. For lidt over hundrede år siden var det således dansk kultur at mene at kvinder ikke skulle have stemmeret, eller være fuldgyldige medlemmer af samfundet. Det er der vel ikke mange i Danmark der mener det er i dag.

Min danske oldefar skrev, i en beskrivelse af hans årtier-lange ophold i Kina i starten af det tyvende århundrede: ”Sand kultur er i virkeligheden ’hjertets kultur’, som det eneste sande og holdbare. Hjertets kultur medfører en velvillig bedømmelse af sine medmennesker, en kærlighed til alt, hvad der er smukt og godt og en afsky for råhed, brutalitet og vold i en hvilken som helst form. Den udvikler takt og charme. Den findes såvel i hytten som på slottet. Den skærer igennem alle samfundslag og nationer”.

For både og, kan være mindst lige så godt som enten eller. Jeg stod således og jublede med resten af landet, på Rådhuspladsen i København, da Danmark vandt EM i fodbold i 1992. Men jeg tillod mig altså også at juble lige så højt fire år senere, da England slog Holland 4-1 og næsten spillede sig i EM-finalen. Jeg spiser Marmite på mit rugbrød. Og jeg har set både Matador og Yes Prime Minister utallige gange.

Groucho Marx sagde en gang angiveligt – med et glimt i øjet – at han ikke havde lyst til at være medlem af en klub der ville have ham som medlem. Når det gælder kultur, samfund og statsborgerskab er vi nok mange der har det lige modsat.

Svært at blive statsborger
Og det er blevet sværere at blive dansk statsborger, og dermed få lov at blive en fuldgyldig og officiel del af den danske kultur. Ifølge Danmarks Videnscenter for Integration fik historisk få udlændinge dansk statsborgerskab i 2019.

– Antallet af udlændinge, der opnår dansk statsborgerskab, er samtidig med stramningerne af kriterierne faldet markant. Fra 2008 til 2018 blev i gennemsnit knap 5.600 udlændinge tildelt dansk statsborgerskab årligt. I 2019 er det tal faldet til 1.781 personer, skriver Danmarks Videnscenter for Integration i en analyse fra februar.

Og det kan man jo synes er godt eller skidt, alt efter politisk observans og farven på ens pas.

Men flere studier påviser, ifølge videnscenteret, en positiv effekt på social og politisk integration, samt på lønninger og beskæftigelse for udlændinge, der tildeles statsborgerskab.

Institut for Menneskerettigheder mener desuden at den besværlige vej til dansk statsborgerskab er fremmedgørende og ekskluderende for dem der søger det, og svækker deres sociale identitet og tilhørsforhold til Danmark.

– Flere af informanterne har forklaret, at de er vokset op med en følelse af at høre til i Danmark, men at processen frem mod opnåelse af dansk statsborgerskab har fået dem til at stille spørgsmål ved deres danskhed og ved, om de er en ønsket del af det danske samfund, pointerer Institut for Menneskerettigheder i en ny rapport.

– Især kravet om, at de skal bestå indfødsretsprøven om kendskab til Danmark, ser de som et signal om, at det, de har præsteret gennem deres opvækst i Danmark, ikke anerkendes eller respekteres, tilføjer man i rapporten.

Jeg har selv oplevet alt dette i den lange, udmarvende proces, som jeg har været igennem.

Skal være sværere endnu
Forhandlinger om kravene til dansk statsborgerskab er nu igen i gang, og regeringen ønsker at stramme de i forvejen strenge krav til dansk indfødsret.

– Det er ikke noget, man har krav på. Det er noget, få skal kunne gøre sig fortjent til. Det er med denne grundlæggende indstilling, at regeringen netop har indledt drøftelser med Folketingets partier om nye regler for tildeling af statsborgerskab, skrev statsminister Mette Frederiksen og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye i et indlæg i februar.

Og jeg synes at der bør stilles krav til udlændinge som mig, der skal være danske statsborgere. Men hvis de bliver for skrappe kan det altså også gå ud over vores følelse af at være en del af det danske samfund og dansk kultur.

At jeg havde det meget tungt med at holde med Danmark, til det sidste fodbold VM (men jublede kraftigt for hver Harry Kane-scoring), efter at have fået mit afslag på min statsborgeransøgning, klarer jeg og Danmark nok. Men der skal nok være nogen, der i mindre grad føler sig budt velkommen til deres nye land med åbne danske arme.