Farverigt fællesskab
Kulturhus-HG-01-11-21.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Det nye Bibliotek+ på Høje Gladsaxe Torv står færdigt i april. Det bliver for alle typer mennesker fra hele kommunen – også de børn og barnlige sjæle der har lyst til at flyve en tur i Mimbo Jimbos helikopterhus, fortæller bibliotekschef Jakob Lærkes. Foto: Kaj Bonne.
Nyt alsidigt kulturhus på Høje Gladsaxe Torv står færdigt i april

Da Gladsaxe Bladet var på besøg i det der dengang mest var en betonfarvet byggeplads på forsiden af Høje Gladsaxe, kunne man godt ane at der var potentiale til et nyt, fint kulturcenter, hvor Høje Gladsaxe Bibliotek flytter sammen med Vores HG, seniorklubber og flere foreninger i det nye Bibliotek+-hus. Dengang bar bygningen dog mest præg af maskiner, rundsave, malerbøtter og Rockwool.

Da bladet så var på rundvisning igen 10. marts, stod det anderledes klart at huset ville blive præget af lys, striber og farver, samt af tanker om fleksibilitet, brugerinddragelse og alsidighed, når det står færdigt og får lov at åbne op for brugerne – hvilket kan blive i midten af april, hvor man forventer at Bibliotek+ står færdigt.

Der bliver alt fra foredragsrum der kan bruges adskilt eller slås sammen, et rundt køkken der både kan drikkes kaffe og undervises i, krea-rum og handicapvenlige toiletter med håndfri toilet og håndvask, til studieceller, caféområde, læsehule og et børnebibliotek, hvor man kan flyve en tur i Mimbo Jimbos helikopterhus.

Fleksibilitet og alsidighed
– Hele indretningen er stort set lavet på baggrund af brugernes tilbagemeldinger og løbende dialog, og fleksibiliteten er vigtig – også fordi der kan være brug for forandringer om fem år, fortæller konsulent Julie Broch Mikkelsen.

Og ifølge bibliotekschef Jakob Lærkes har fleksibilitet og alsidighed været en væsentlig del af husets udtryk – også fordi de cirka 1000 kvadratmeter skal være for folk fra hele kommunen.

– Vi skal rumme bibliotek, Vores HG og foreningerne, og det stiller store krav til at det skal være så fleksibelt som muligt. Og jeg håber at huset bliver et sted hvor alle typer mennesker har lyst til at komme og hænge ud, et sted med liv. Og samtidig et sted der kan skabe et udgangspunkt for positive tilbud, hvor man har lyst til at give noget tilbage, fortæller han.

– Vi vil samtidig gerne inspirere folk til at gribe en bog og læse, når de nu er her, og dermed skabe en slags synergieffekt, ligesom med bibliotekslegepladsen ved hovedbiblioteket, tilføjer han.

Samlet set har projektet kostet 8 millioner kroner.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kulturhuset byder både på farver og striber. Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der skal både kunne undervises og drikkes kaffe i det runde køkken. Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top