Går slag i slag
Boksning-01-12-21.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Træningen i Gladsaxes klubber er det muliges kunst for tiden. Men selv om det foregik udenfor i marts-kulden, var der kraft og saft i slagene og fart i benene, da Alexander og Zeljko Mitic, og 15-20 andre fra Gladsaxe Bokseklub, trænede på bagsiden af Høje Gladsaxe. Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxe Bokseklub holder dampen oppe med udendørs træning

Det var en småkold eftermiddag, hvor temperaturen ikke lå alt for mange grader over frysepunktet. Gladsaxe Bladets udsendte medarbejder skuttede sig lidt i småregnen på bagsiden af Høje Gladsaxe, overfor indgangen til Grønnemose Skole. Her var 15-20 boksere i gang med mandagstræningen.

For der er stadig mulighed for at holde varmen og formen i denne coronatid – også selv om det ikke er alle indendørsidrætter, som bare kan rykke udenfor på denne årstid.

En undersøgelse lavet af Syddansk Universitet viser, at coronaen har påvirket danskernes fysiske aktivitetsniveau mindre, end man troede. Og selvom det har været hårdt under corona-nedlukningen, har Gladsaxe Bokseklub trænet udenfor og holdt dampen oppe gennem hele vinteren – og det gjorde man også bogstaveligt talt mandag eftermiddag.

– Det er ikke optimalt. Vi savner at være at være indenfor – vi savner sandsækkene, bokseringen og sparring. Men vi gør det så godt vi kan, og det har været positivt på den måde, for det betyder noget for fællesskabet i klubben, at man kan blive ved med at træne. Det er et lille plaster på såret, fortæller formand og træner i Gladsaxe Bokseklub, Robert Larsen.

Og medlemmerne har bakket op ved at komme til udendørstræningen og betale kontingent, mens Gladsaxe Kommune også har hjulpet rigtig meget, selvom klubben har mistet rigtig mange penge, tilføjer han.

Træner alle som verdensmestre
Imens Gladsaxe Bladet taler med formanden, kører klubbens sydafrikanske træner, Jody Venter, en knaldhård træning, hvor der løbes op og ned af trapperne, skyggebokses og trænes slag. Også han synes at coronaen har været hård for bokseklubben – ikke mindst fordi det er svært at være en indendørs kontaktsport, i en tid hvor man helst skal undgå kontakt.

– Men der er også meget man kan udenfor, så det opvejer det lidt. Vi får det bedste ud af en dårlig situation. Jeg er nærmest i chok over hvor dedikerede alle er – de træner udenfor i sne og is, det er utroligt, fortæller Jody Venter, mens de unge boksere pisker op og ned af trapperne.

Han tilføjer at han håber at kunne bidrage på et højt niveau – også når klubben vender tilbage til den almindelige træning.

– Mig og mine elever skal være dedikerede nok til at nå toppen. Der er selvfølgelig mange der ikke går og satser på det, men jeg træner alle som om de vil være verdensmestre – også selvom de aldrig kommer i kamp, siger Jody Venter.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der blev skyggebokset og løbet igennem, da Gladsaxe Bokseklub holdt mandagstræning foran Grønnemose Skole. Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Lukas Krog får en gang ”verdensmester”-træning af Gladsaxe Bokseklubs sydafrikanske træner, Jody Venter. Foto: Kaj Bonne.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top