Generalsekretæren kom på besøg
Røde-Kors-Ladekarl-01-11-21.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Røde Kors' generalsekretær Anders Ladekarl var på besøg i Bagsværd. Foto: Kaj Bonne.
Roste Røde Kors-butik i Bagsværd for god indsats og engagerede frivillige

Der var kø for at komme ind Røde Kors butikken på Bagsværd Hovedgade, da man langt om længe kunne slå dørene op. Og nedlukningen var blevet brugt til at samle nye varer ind, så der var nok at vælge mellem.

Langt over 1.000 kunder besøgte butikken i den første uge, hvilket gav en rekordomsætning på over 150.000 kroner. “Aldrig har vi haft så travlt før”, fortæller butiksleder Carsten Ringive, som samtidig melder om forstående og tålmodige kunder.

8. marts fik Røde Kors-butikken i Bagsværd besøg af Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl, der var rundt og besøge flere Røde Kors butikker, efter at de var genåbnet.

– Jeg er så stolt og glad fordi de frivillige er klar til at tage en ny tørn, efter at de har været lukket ned, og at de har sprunget til for at åbne butikken. Det er en af de butikker som virkelig har gjort det fantastisk godt, med stærkt engagerede frivillige, fortæller Anders Ladekarl til Gladsaxe Bladet.

– Vi har sat en lang række aktiviteter i søen på baggrund af corona. Mange mistrives, og der er stor brug for Røde Kors’ hjælp, tilføjer Anders Ladekarl.

Indtægterne fra butikken bruges blandt andet til sociale aktiviteter i kommunen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top