Mindre bureaukrati – mere tid til velfærd
Debat_web.png
Gladsaxe Kommune er plaget af et enormt centraliseret bureaukrati, hvor kolde hænder dirigerer rundt med varme, som så skal udføre uendelige registrerings- og indberetningsopgaver. Vi ved alle, at den ekstraordinært passionerede folkeskolelærer kan gøre den helt store forskel i et udfordret barns liv. Og vi ved, at den omsorgsfulde og varme SOSU-assistent kan gøre en […]

Gladsaxe Kommune er plaget af et enormt centraliseret bureaukrati, hvor kolde hænder dirigerer rundt med varme, som så skal udføre uendelige registrerings- og indberetningsopgaver. Vi ved alle, at den ekstraordinært passionerede folkeskolelærer kan gøre den helt store forskel i et udfordret barns liv. Og vi ved, at den omsorgsfulde og varme SOSU-assistent kan gøre en enormt stor forskel for ældre på plejehjem. De mennesker er heltene i den offentlige sektor. De skal hyldes og belønnes, og det bliver de ikke i dag. Belønningen skal være tid til at udføre deres arbejde. Uden tidsspilde ved at udfylde blanketter, registreringsskemaer og leve op til bureaukratiske måltal, samt lange udredninger af hvad ens barn har lavet i børnehaven i dag.

Vi ved også, at der både er mange borgere og offentligt ansatte, der er utilfredse med deres velfærd, selvom vi aldrig har brugt flere penge på velfærd. Det er et problem, der ikke kan løses med mere af det samme. Så derfor skal vi afskaffe unyttige dokumentations- og registreringsopgaver for både sagsbehandlere, plejepersonale og jobcenteret.

Så lad os løfte velfærden – mere frihed til de varme hænder, ansvar og fokus på borgeren frem for mere kontrol og flere penge på nytteløs dokumentation. Derfor indbyder jeg de andre partier til at være med til at ændre systemet, så det er til for borgeren og ikke systemet selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top