Skal handle på mobning
Mobning-2-COLOURBOX31675943.jpg

education, bullying, social relations and people concept - classmates gossiping behind student boy back at school

Foto: Colourbox.
Forældre fra Gladsaxe fortæller at de ikke oplever at skolerne handler på mobning, siger lederen af Forældrerådgivningen

Hvis en skole konstaterer mobning, skal skolelederen ifølge loven sørge for at der bliver lavet en handlingsplan, hvor der står hvordan man kommer mobningen til livs. I november beskrev Gladsaxe Bladet, hvordan kommunens skoler kun har lavet 16 mobbe-handlingsplaner i 2017 og frem til i november – altså på næsten fire år.

Tre procent – eller næsten 100 – af eleverne i Gladsaxe svarer derimod ”tit” eller ”meget tit”, på spørgsmålet om hvorvidt de er blevet mobbet i det nuværende skoleår, i den seneste nationale trivselsmåling, og 21 procent af eleverne svarede ”sjældent” eller ”en gang imellem”. Der er dermed et ret stort misforhold mellem hvor mange elever der siger at de bliver mobbet, og hvor mange handlingsplaner som skolerne i Gladsaxe laver.

Ledelsen handler ikke
Forældrerådgivningen har, i deres nye årsrapport, set på henvendelser fra forældre, der har søgt rådgivning om vanskeligheder i deres barns skolegang. I 2020 havde Forældrerådgivningen over 1.000 rådgivninger fordelt på telefon, mail og chat. De fleste henvendelser kommer fra de store byer, og er fra forældre der har prøvet alt andet, men hvor den konstruktive dialog med skolen er ophørt.

En del af henvendelserne handlede sidste år om problematikker i forbindelse med corona-hjemsendelse, og børn og unge der var marginaliseret i forhold til fællesskaberne.  Men mange henvendelser handlede også om samarbejde, kommunikation, visitation, inklusion og specialpædagogiske problematikker, kan man læse i rapporten.

Og forholdsmæssigt mange Gladsaxe-forældre talte om mobning, fortæller lederen af Forældrerådgivningen, Rikke Alice Bille, til Gladsaxe Bladet.

– Generelt er det de samme udfordringer vi ser, i de henvendelser vi har fra forældre i Gladsaxe. Men vi ser forholdsmæssigt flere henvendelser fra Gladsaxe fra forældre, der føler at de er udfordret i samarbejdet med skoleledelsen omkring mobbeproblematikker. Forældrene oplever ikke at skolens ledelse handler, fortæller Rikke Alice Bille.

Hun tilføjer at de også hører om udfordringer i forhold til børn der skal visiteres til specialtilbud, hvor forældrene ikke føler sig hørt – også når barnet er visiteret.

Skal handle og lytte
Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, Claus Wachmann (B), siger at han synes at det er vigtigere at handle end at lave officielle planer, at der er en gråzone mellem drillerier og egentlig mobning, og at sagerne ofte er komplekse.

– Men hvis nogen føler sig mobbet skal vi lytte og reagere, og planerne er med til at tydeliggøre og sikre at vi lytter og reagerer, så hvis der er uenighed forældre og skole imellem skal de i brug. Vi ved at mobning bedst forebygges ved at sikre god trivsel og i Gladsaxes skoler er trivsel i fokus. Derfor har skolerne igangsat en række trivselsfremmende indsatser for at gøre skolen til et rart sted for alle. I år ansættes således 20 særligt uddannede inklusionslærere, der i tæt samarbejde med de øvrige lærere og pædagoger skal sikre trivsel og tryghed for eleverne, fortæller han til Gladsaxe Bladet.

– Samtidig arbejder kommunens skoleledere i erkendelse af udfordringerne tæt sammen om at styrke håndteringen af mistrivsel og mobning.  Vi sætter det trygge og nære forældresamarbejde højt, så hvis forældre oplever mistrivsel hos deres barn og føler at skolen ikke handler, tager vi det alvorligt. Vi skal lytte. For vi vil gøre alt vi kan for at undgå mobning, tilføjer Claus Wachmann.

Manglende anerkendelse
Ifølge rapporten ”Evaluering af antimobbebestemmelser og Den Nationale Klageinstans mod Mobning”, lavet af Epinion sidste år, siger 26 procent af folkeskolerne, at de sjældent eller aldrig udarbejder handlingsplaner ved tilfælde af mobning på skolen, som man ellers skal inden for 10 dage.

– Hos Den Nationale Klageinstans mod Mobning har man opgjort, at 61 pct. af klagerne har omhandlet institutionens manglende anerkendelse af, at en situation skulle tolkes som mobning eller lignende, kan man læse i evalueringen.

Den Nationale Klageinstans mod Mobning blev oprettet i 2017, sammen med nye nationale regler om håndtering af mobning. Den Nationale Klageinstans mod Mobning skal, ifølge klageinstansen selv, ses som et sikkerhedsnet for de elever, hvis skole og uddannelsessted ikke lever op til undervisningsmiljølovens kapitel 1 a.

Her kan man blandt andet læse, at ”uddannelsesstedets ledelse informerer de berørte elever og for elever undergivet forældremyndighed eleverne og forældremyndighedsindehaverne om indholdet af handlingsplanen og om eventuelle midlertidige foranstaltninger”.

Hvis man som forælder ikke synes at man kan komme igennem overfor ledelsen på barnets skole i forhold til en eventuel mobbesag, kan man tage fat i skolebestyrelsen på ens skole, så de kan føre tilsyn med arbejdet, fortæller lederen af Forældrerådgivningen, Rikke Alice Bille.

Forældrerådgivningen er en uvildig rådgivning, hvor forældre og andre, der oplever vanskeligheder i forhold til et barns skolegang, kan få anonym rådgivning via telefon, chat eller mail. På rådgivningens hjemmeside havde man sidste år over 38.000 brugere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top