Skattejagt med mobilen
Mørkhøj9_presse.jpg
Nu kan man komme på skattejagt med mobilen. Foto: Jeppe S. Christensen.
Lokal spiludvikler har lavet Mørkhøj-skattejagt for børnefamilierne

Der er – som vi alle har måttet sande – begrænsede muligheder for udfoldelser og samvær for tiden. Også i Gladsaxe. Nu har man dog mulighed for at komme på skattejagt med familien.

Skattejagten foregår i Mørkhøj, skatten findes på ni områder, og turen er på i alt 2 km. Gåderne er billeder og skattejagten er særlig velegnet til familier med børn, fortæller Jeppe Sand Christensen, der bor i Søborg, til daglig udvikler spil og har udviklet skattejagten.

– Gåderne er billeder fra området, så jeres opgave er at finde det i virkeligheden, som I ser på billedet på telefonen. Det giver jer en talkode, som sender jer videre til næste post. Du skal blot vælge skattejagten på localtreasure.dk og tage ud til startstedet. Her åbner du siden på din telefon, og du guides skridt for skridt gennem rute og gåder. Det kræver ingen app eller login, tilføjer han.

Skattejagten starter 22. marts og er støttet af Kultur-, Fritids-, og Idrætsudvalget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top