Støjpulje kræver samarbejde på tværs
Debat_web.png
Det vil have stor betydning for mange borgere i Gladsaxe, hvis vi kan reducere den massive motorvejsstøj. Støjforurening er et stigende problem og særligt Gladsaxe, der er en af landets mest støjplagede kommuner. Men der findes løsninger, der kan reducere støjen fra motorvejen. Det er derfor en rigtig god nyhed, at folketingsmedlem Mads Fuglede fra […]

Det vil have stor betydning for mange borgere i Gladsaxe, hvis vi kan reducere den massive motorvejsstøj. Støjforurening er et stigende problem og særligt Gladsaxe, der er en af landets mest støjplagede kommuner.

Men der findes løsninger, der kan reducere støjen fra motorvejen.

Det er derfor en rigtig god nyhed, at folketingsmedlem Mads Fuglede fra Venstre Gladsaxe, har sikret sig opbakning i folketingsgruppen til en national støjpulje. Når der snart skal forhandles om en ny infrastrukturplan, vil Mads fremsætte et højt prioriteret ønske om en national støjpulje på flere milliarder kroner. Dette ønske vil i høj grad komme Gladsaxes borgere til gode, hvis forslaget vedtages.

Idet socialdemokraternes folketingsmedlem for Gladsaxe Jeppe Bruus, sidder som formand for Transportudvalget, håber jeg, at der med dette forslag kan tænkes ud over partifarve. Det er oplagt, at de to politikere med deres fælles viden og erfaring fra Gladsaxe, kan løfte denne opgave og lave en national pulje, der virkelig kan sætte skub i at reducere støjforureningen i hele landet.

Jeg ønsker for Gladsaxe, at denne pulje bliver realiseret, så vi kan komme i gang med for alvor at afhjælpe støjgenerne.

Gladsaxe kommune er allerede ved at indgå et samarbejde med Furesø Kommune og Realdania, om viden, vedligehold og udvikling af de områder, som er mest belastet af trafikstøj fra motorvejene. Støjen er nemlig ikke kun et lokalt, men et nationalt problem for vores fælles infrastruktur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top