Tester pædagoger på arbejdspladsen
Coronavirus-COLOURBOX44519576.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Gladsaxe Kommune vil fortsat teste medarbejderne i dagtilbuddene på deres arbejdsplads, selvom regeringen opfordrer til at de bruger de statslige testcentre

Børne- og Undervisningsministeriet opfordrer personale i dagtilbud til at benytte det statslige testcenter-setup, der er under udbygning, herunder faste centre og pop-up centre.

Pædagogernes fagforening, BUPL, kalder forløbet – hvor de politiske udmeldinger er skiftet adskillige gange – uskønt og uordentligt, og undrer sig over, at regeringen ikke har investeret i systematisk test i daginstitutionerne for at forebygge smittespredning.

Gladsaxe Kommune vil dog fortsætte med at teste dagtilbudspersonalet på arbejdspladsen.

– Vi ønsker ikke, at smitten frit kan sprede sig fra vores børn og medarbejdere i børnehuse, og vi tror ikke på, at det er realistisk at tro, at medarbejderne får testet sig to gange ugentligt, hvis de skal opsøge testcentrene i deres fritid. Derfor arbejder vi videre hen imod at kunne teste vores pædagogiske medarbejdere på arbejdspladsen, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.

Gladsaxe Kommune PCR-tester medarbejderne i dagtilbuddene en gang i ulige uger med det mobile testcenter, som Region Hovedstaden har stillet til rådighed. Fra 22. marts fordobles testkapaciteten, så der kan testes i dagtilbuddene i Gladsaxe hver uge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top