Aktiv næste-kærlighed på skeamet
kærlighed-påskeliljer-e1617779771545.jpg

Privatfoto

At gøre noget for andre uden at forvente at få noget igen. Sådan en dag havde 7. årgang på Bagsværd Skole for nogle uger siden

– Projektet blev til i tæt samarbejde med Bagsværd Kirkes præst Lærke Vaar Wiene, under ambitionen om ”åben skole”, hvor folkeskolerne arbejder sammen med lokale virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner, forklarer skoleleder Carsten Bott i en mail.

Projektet indebar også, at beboerne på plejecenter Bakkegården fik besøg af de unge med det positive budskab om at sprede håb og kærlighed i en vanskelig tid.

Åben skole
Lærer på 7. årgang, Lars Irby, har flere gange samarbejdet med præst ved Bagsværd Kirke Lærke Vaar Wiene om åben skole forløb mellem Bagsværd skole og folkekirken.

– Jeg kontaktede Lærke og så mødtes vi til en snak om hvordan vi kunne lave et forløb for denne årgang. Hun er meget inspirerende at arbejde sammen med, siger Lars Irby i elevernes frokostpause i endnu en uge med fjernundervisning.

Det er Lars Irbys erfaring, at det kan være rigtig svært at tale om tro og følelser når man er 13-14 år. Men det har Lærke Wiene en god indgang til.

– Det er ikke noget med at tale om det nye testamente og sådan nogle ting. Det er de større temaer som at hjælpe hinanden. Det findes på forskellige måder i alle religioner, siger Lars Irby.

Og eleverne kunne virkelig mærke det på dagen, da de delte næste-kærlighed ud i Bagsværd.

privatfoto

privatfoto

Hjerter og blomster
Inden eleverne skule mødes på dagen, havde der være forberedelse i undervisningen på teams. Lars Irby havde forberedt laminerede hjerter og eleverne havde fundet frem til oneliners eller gode beskeder og budskaber som kunne skrives på hjerterne.

Derudover fik de blomsterfrø blandet med sand, sten som de havde malet på forinden, kridt og påskeliljer i en potte.

– De skulle ud på en rute, hvor de skulle svære på nogle spørgsmål samtidigt med at de skulle samle skrald. Det fik de rigtig god respons på og flere steder kom der folk ud fra butikkerne og sagde ej, hvor er det godt. De fik også kakao et sted, fortæller Lars Irby om den næste-kærlige dag. Overalt i området blev der hængt hjerter op og spredt blomsterfrø, hvor der trængte.

– Da de nåede op til kirken, stod jeg og Lærke der. Hun havde åbnet døren til kapellet og man kunne tænde et lys imens man sendte en god tanke til en anden, siger Lars irby.

Påskeliljerne fik også hjerter på med et ønske om en god påske og derefter blev de sat på plejecenteret Bakkegårdens terrasse til stor glæde for beboerne.

Giv
Læringen i projektet er, at det er en god følelse at gøre noget for nogle andre, uden at forvente at få noget igen.

– De fik så meget ud af det. Eleverne blev meget glade for at se folk glade. Vi talte om at det er lige så dejligt at give som at få. For eksempel også juleaften hvor glæden ved at give også er stor, fortæller Lars Irby som på grund af påsken ikke har færdigevalueret projektet med eleverne endnu.

I facebookgruppen 2880 er det heller ikke gået ubemærket hen, at der er blevet spredt glæde.

– Der er mange som har skrevet om hjerterne og stenene. Det har jeg vist eleverne og det var de meget glade for. De var også selv lidt overraskede over hvor dejligt det føltes, er mit indtryk, siger Lars Irby.

Forår og sommer må vise hvor der er spredt blomster. Næste projekt i samarbejde med præsten Lærke Wiene heder knust og handler om at bygge noget op igen som er gået i stykker.

– Det er også meget relateret til corona og denne tid hvor ting bliver aflyst og ikke kan lade sig gøre, siger Lars Irby.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top