- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Borgerne og kommunen er ikke altid enige

Der er enighed om, at kommunen og borgerne bør have tillid til hinanden, og at borgerne skal inddrages i deres egen sag. Men når det handler om, i hvor høj grad kommunerne lever op til idealerne i praksis, er meningerne delte, skriver Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) i en pressemeddelelse.

Overordnet set er der nemlig betydelige forskelle mellem borgernes og de kommunalt ansattes oplevelse af sagsbehandlingen, konkluderer VIVE nemlig i en nye rapport, ”Inddragelse og tillid i mødet mellem kommunerne og borgere med handicap”.

Rapportens to surveys viser at lederne er mest positive, mens sagsbehandlerne er lidt mindre positive i deres syn på sagsbehandlingen og på mødet med borgere med handicap. Borgerne selv har det mindst positive syn på sagsbehandlingen og mødet.

– De største forskelle finder vi i de spørgsmål, der vedrører inddragelse af borgeren og vurderingen af den hjælp, som borgeren modtager (fx om borgerne får den hjælp, de har ret til, eller som de har behov for), konkluder man i rapporten.

– Analysen viser, at borgerne i høj grad forstår ’inddragelse’ som det at blive set, hørt og lyttet til i mødet med kommunen. Sagsbehandlerne beskriver omvendt en række forskellige inddragelsespraksisser, der fordeler sig langs et spektrum, som spænder fra egentlig samskabelse med borgeren over til mere simpel orientering af borgeren.  Dermed bliver det muligt for sagsbehandlere at opleve, at de inddrager borgerne i det omfang, som lovgivning og andet tillader, samtidig med at borgerne kan føle sig sat uden for indflydelse, tilføjer man.

Ansatte i kommuner med højt ressourcepres er generelt mere forbeholdne over for, om borgerne får den rådgivning i kommunen, de har behov for, og oplever i højere grad, at borgerne har mange skiftende sagsbehandlere, pointerer man desuden i rapporten.

’Vil kunne gøre sig gældende i alle kommuner’
”Det korte svar er nej” svarer forsker i VIVE og medforfatter på rapporten, Katrine Syppli Kohl, på spørgsmålet fra Gladsaxe Bladet om, hun kan sige noget om hvorvidt der er tale om generelle tendenser, samt hvordan Gladsaxe eventuelt adskiller sig fra rapportens konklusioner.

Af hensyn til anonymisering af deltagerne fremgår det nemlig ikke af rapporten i hvilke kommuner de cirka 1800 borgere der har besvaret spørgeskemaet bor – heller ikke de 20 borgere der har deltaget i opfølgende interviews med VIVE.

De cirka 550 kommunale ledere og sagsbehandlere, der har besvaret et tilsvarende spørgeskema, er dog ansat i 90 forskellige kommuner. Der er altså ret stor sandsynlighed for at nogle af dem arbejder i Gladsaxe, pointerer Katrine Syppli Kohl.

– Gladsaxe er en stor storbykommune med et lavt ressourcepres. Det betyder dog ikke nødvendigvis at borgerne i Gladsaxe har større tillid eller får bedre hjælp end borgerne i andre kommuner. Kun i et par spørgsmål fandt vi sammenhæng mellem ressourcepres og sagsbehandlere og lederes oplevelse af at borgerne for eksempel har mange skiftende sagsbehandlere, fortæller Katrine Syppli Kohl.

Med hensyn til at analysen viser, at borgerne forstår ’inddragelse’ som det at blive set, hørt og lyttet til i mødet med kommunen, mens sagsbehandlerne beskriver en række forskellige inddragelsespraksisser, som spænder fra samskabelse til orientering af borgeren, tilføjer hun:

– Jeg vil vove pelsen og antage at kvalitative konklusioner som denne i forhold til inddragelse vil kunne gøre sig gældende i alle kommuner – altså også Gladsaxe.