Flertal udvander nyt ældre-udvalg
Debat_web.png
Byrådets flertal udvander et godt Venstre-initiativ, så det ender som en tynd kop te. Venstres kamp for bedre forhold på vores plejecentre resulterede med beslutningen i byrådet om nedsættelse af et § 17 udvalg. Formålet med udvalget var at sikre forholdene, således der ikke skete noget, der minder om TV2-dokumentaren fra 2020, som bl.a. viste […]

Byrådets flertal udvander et godt Venstre-initiativ, så det ender som en tynd kop te.

Venstres kamp for bedre forhold på vores plejecentre resulterede med beslutningen i byrådet om nedsættelse af et § 17 udvalg. Formålet med udvalget var at sikre forholdene, således der ikke skete noget, der minder om TV2-dokumentaren fra 2020, som bl.a. viste den umenneskelig behandling af demente Else i Århus.

Efter flere måneders politisk fnidder blev udvalgets opgavebeskrivelse fastlagt. Resultatet endte langt fra det oprindelige formål. Flertallet i Sundhed- og rehabiliteringsudvalget fik gennemtrumfet, at 15 personer i løbet af 5 møder skal komme med anbefalinger om både forbedringer if. hjemmeplejen og hos de mest udsatte borgere på plejecentrene.

Det er ikke realistisk, at udvalget kan gå i dybden med alle dele af plejeområdet i løbet af 16 timers mødeaktivitet og frembringe holdbare resultater og gennemarbejdet idékatalog til forbedringer. Det kunne være realistisk, hvis man fokuserede på et område.

Venstre forslog, at udvalget burde fokusere på forholdende på plejecentre og at udvalget skulle komme med anbefalinger på, hvordan kommunen håndterer beboernes/pårørendes klagehenvendelser. Vi forslog også, at medarbejdere, der kender dagligdagens udfordringer på plejecentres borgernære funktioner, skulle deltage i arbejdet.

Vores ændringsforslag om fokus på plejecentre, transparens og mere borgerinddragelse blev fejet af bordet. Nu risikerer vi sødsuppe – uden dybde og fokus. Nu kan borgmesteren gå til valg på, at hun tager plejecentrene alvorligt – uden at have skabt rammerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top