Langt flere konkurser
Konkurs-COLOURBOX3896556.jpg

Businessman with empty pockets on white

Foto: Colourbox.
Antallet af konkurser i Gladsaxe er steget med 660 procent

Der er ingen tvivl om at det lokale erhvervsliv har haft det svært under coronaen. Men antallet af konkurser faldt faktisk fra 2019 til 2020 på landsplan med 34 procent, og i Gladsaxe faldt antallet af konkurser i samme periode fra 143 til 84, og dermed med over 40 procent, ifølge tal fra Danmarks Statistik. Men denne udvikling er for alvor vendt i 2021.

I løbet af første kvartal i 2021 steg antallet af konkurser i Gladsaxe Kommune nemlig med 660 procent, sammenlignet med første kvartal i 2020, viser konkursstatistikken fra Bisnode – A Dun & Bradstreet Company, skriver data- og analysevirksomheden i en pressemeddelelse.

Antallet af konkurser i hele Danmark er også steget kraftigt, en opgang på 150 procent sammenlignet med første kvartal i 2020.

De kommuner, hvor antallet af konkurser er steget mest, sammenlignet med første kvartal i 2020 og første kvartal i året før, i Danmark, er, ifølge Bisnode – A Dun & Bradstreet Company, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Hvidovre.

Rettelse:
Danmarks Statistik har kontaktet Gladsaxe Bladet og fortalt, at Bisnode – A Dun & Bradstreet Companys analyse af at antallet af konkurser i Danmark er steget kraftigt, ifølge Danmarks Statistik ikke giver et helt retvisende billede.

Det totale antal konkurser i januar og februar var, ifølge Danmarks Statistik, ekstraordinært højt og kraftigt præget af en forskydning i tvangsopløsningerne fra august til oktober sidste år. Forholdet gør sig især gældende for konkurserne i såkaldte nulvirksomheder, mens konkurserne i de aktive virksomheder kun er påvirket i mindre omfang, tilføjer man.

Ifølge tal, som Danmarks Statistik har tilsendt, var antallet af konkurser i Gladsaxe alt i alt 143 i 2019, 84 i 2020 og 82 til og med marts i 2021. Men når man ser på virksomheder med en omsætning i de fire kvartaler forud for konkursen på over 1 million kroner og/eller virksomheder som havde ansatte (i fuldtidsjob) i det nærmeste foregående kvartal, var der kun 21 konkurser i Gladsaxe i 2019, 19 i 2020 og 9 i 2021.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top