Lattergas er ingen spøg
Benli-lattergas.jpg
Byrådsmedlem Serdal Benli (F) var med til at finde en hel bunke store lattergasflasker i Mørkhøj til den årlige affaldsindsamling.  Foto: Privat.
Brugen af store blå lattergasflasker er tilsyneladende populært. 25 af dem blev for nyligt fundet i Mørkhøj ved en affaldsindsamling. SSP mener dog ikke at problemet er hverken stort eller stigende

Lattergas er blevet et populært rusmiddel blandt nogen unge, og har en fremtrædende rolle i en aktuel retssag, der handler om et trafikdrab på en femårig pige i København. Der var nemlig tomme lattergaspatroner i bilen hos den anklagede, og den unge chauffør var angiveligt påvirket af lattergas og kokain, da ulykken fandt sted, skriver TV2.

Og der har tidligere været en hel del små, sølvfarvede lattergaspatroner, der lå og flød rundt omkring – tilsyneladende (mis)brugt af unge mennesker, til at få en hurtig rus. Også i Gladsaxe.

Patronerne skal egentlig bruges som flødeskumspatroner eller som smertestillende middel hos tandlægen under kontrollerede forhold, men er potentielt livsfarlige når de bruges uden at blive blandet med ilt – som de bliver hos tandlægen.

Og Sundhedsstyrelsen har da også rapporteret om flere dødsfald som følge af indtag af indholdet fra lattergaspatroner.

Nye regler
Folketinget vedtog i juni 2020 nye regler om lattergas, der skulle begrænse salget, for at sikre at danskerne ikke misbruger lattergas.

Blandt andet ved at det blev forbudt at sælge mere end 17g lattergas til hver enkelt forbruger per dag, eller til unge under 18, og at bødeniveauet til dem der alligevel gør det blev hævet markant.

”Forhandlere af lattergas skal ved forbrugerrettet internethandel drive et effektivt alderskontrolsystem”, tilføjes det i loven.

– Jeg håber, at hverdagen nu bliver uden de små lattergaspatroner, der flyder i gaderne rundt omkring i de danske byer, sagde erhvervsminister Simon Kollerup (A) i forbindelse med indførelsen af de nye regler.

Store blå lattergasflasker
Men spørgsmålet er, om loven er helt finmasket nok. Nu er der i hvert fald kommet et nyt lattergasproblem. For sidste år begyndte Giftlinjen nemlig at registrere nye skader, der er forårsaget af inhalation fra store blå gasflasker, der indeholder lattergas.

Og ved Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling i weekenden 18.-19. april, blev der fundet adskillige 20 cm store lattergasflasker i Mørkhøj omkring TV-byen. Blandt andet af mærket Smartwhip.

Byrådsmedlem Serdal Benli (F) var med til indsamlingen, og han fortæller at han er rystet og bekymret.

– Det her et kæmpe stort problem. Vi fandt 25 megapatroner bare alene i Mørkhøj og det skal vi have stoppet og Christiansborg skal træde i karakter her. Det skader jo de unges hjerner, tilføjer han.

Benli fortalte folketingsmedlem og sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen (F) om fundet af det store antal lattergaspatroner.

Og hun stillede efterfølgende en række spørgsmål til erhvervsminister Simon Kollerup, om han – blandt andet i forbindelse med henvendelser efter affaldsindsamlingen, hvor der blev fundet de store blå gaspatroner – kunne fortælle om der har været en nedgang af unges misbrug af lattergas.

Kirsten Normann Andersen ville også vide hvordan man målrettet oplyser unge om faren ved at indtage lattergas, samt om politiet har kunnet iagttage ulovligt salg eller indførelse af store lattergaspatroner efter lovvedtagelsen i 2020.

Rekreativ brug ”steget kraftigt”
Ifølge Smartwhips hjemmeside, koster et fuldt sæt (med N2O-cylinder og trykregulator) 107 kroner og 6 cylindre på 615 g 180 kroner.

”Lattergas har en vidtrækkende anvendelsesområde … [men] Smartwhip må kun anvendes til cateringformål. Hvis vi har mistanke om din hensigt om misbrug, har vi ret til at nægte at sælge produktet”, tilføjer firmaet på hjemmesiden.

Man anerkender samtidig at lattergassens ”anvendelse til rekreative formål er steget kraftigt i de seneste år”.

Ikke et udbredt problem
SSP-konsulent i Gladsaxe Kommune, Rune Schmidt, mener dog stadig – ligesom han fortalte til Gladsaxe Bladet i en artikel om samme emne i 2019 – ikke at problemerne med lattergas er et stort og udbredt problem i Gladsaxe.

– Det er ikke noget der er normalt, hverken i 8.-9.klasse eller i gymnasiet i Gladsaxe. Vores fornemmelse af brugen af lattergas generelt er, at det er på vej nedad. De små sølvfarvede patroner er til dels blevet afløst af de større, og vi ved at de store bliver fundet fra tid til anden. Og 25 lyder af meget, men det er ikke hver dag der bliver fundet så mange, fortæller Rune Schmidt.

SSP ved at lattergassen blandt andet bliver solgt fra biler, så de kunne være blevet smidt ved TV-byen, tilføjer han.

Selvom billedet altså totalt set ifølge SSP er, at brugen af lattergas er for nedadgående, bliver det tydeligvis stadig brugt – og informationsindsatsen er derfor stadig vigtig, mener Rune Schmidt.

– Det vi gør meget ud af i SSP er så vidt muligt at gå igennem dem som er tæt på de unge, for vi skal have fat i dem, som vi kan være bekymrede for misbruger lattergassen. For eksempel gennem skole, ungecafeer og forældre – dem der kender de unge bedst, tilføjer han.

Og hvis man som forælder er bekymret for, at ens teenagebørn kunne finde på at tage lattergas, skal man finde en anledning og spørge sit barn åbent om det, uden at være skarp eller dømmende, pointerer Rune Schmidt.

Man kan også læse på snakomlattergas.dk eller på SSP-Gladsaxes hjemmeside, gladsaxe.dk/ssp

Faktaboks
Lattergas fra gaspatroner bliver, ifølge Sundhedsstyrelsen, typisk misbrugt ved, at det inhaleres direkte fra gaspatronerne eller fra en ballon, som man har fyldt med gassen fra patronerne.

På sundhed.dk kan man læse, at rusen ved indtagelse af lattergas er kortvarig, men at personen der indtager lattergassen kan komme til at mangle ilt, og i værste fald dø ved kvælning, ved indtagelse af gassen.

Misbrug af lattergas kan desuden give skader på hjerne og nervesystem, og lattergasmisbrug kan give psykoser og føre til depression.

I Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2017/18, svarede 1,9 procent af de adspurgte elever i kommunens 9. klasser at de havde prøvet at tage lattergas.

Ifølge en undersøgelse lavet af Sundhedsstyrelsen i 2019, har cirka 15 procent af efterskoleelever og 12 procent af gymnasieeleverne prøvet lattergas – oftest drenge og flest i hovedstadsområdet.

Og ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen om stofmisbrug blandt unge danskere fra 2020, havde 2,8 procent af de 15-16 årige prøvet at inhalere lattergas fra patroner i 2019.

Giftlinjen, der rådgiver unge og deres forældre i tilfælde af forgiftning, modtager et stigende antal opkald om lattergas.

Man kan henvende sig til SSP på ssp@gladsaxe.dk eller på 3957 5705, hvis man er bekymret for at ens barn misbruger, eller er i fare for et misbrug af, lattergas. SSP er et tværfagligt samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top