Mindre sygefravær end forventet
Syg-fra-arbejde-COLOURBOX40673931.jpg-SMALL.jpg

Sick young woman suffering at home

Foto: Colourbox.
Ny analyse viser at der er stor forskel i de kommunalansattes sygefravær. Gladsaxe havde mindre end forventeligt, selvom sygefraværet steg lidt mellem 2017 og 2019

Sygefraværet blandt de kommunalt ansatte er steget fra 11,6 fraværsdagsværk per fuldtidsansat i 2017 til 12,0 fraværsdagsværk per fuldtidsansat i 2019. Sygefraværet er særligt steget blandt de yngre ansatte.

Det viser en ny benchmark fra Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkenhed, der har beregnet hvor mange sygedage personalet hos kommunerne burde have ud fra kommunens forventede niveau – blandt andet i forhold til personalets alders- og sundhedsdata.

Tallene viser, at mens en kommune som Albertslund i 2019 havde et sygefravær på 13,8 dag per medarbejder mod forventet 11,7, havde Gladsaxe et sygefravær der lå under det forventede – på 11,2 dage per medarbejder mod forventet 11,8 dage.

Til gengæld er sygefraværet i Gladsaxe Kommune steget lidt mellem 2018 og 2019 – fra 11 fraværsdagværk per fuldtidsansat til 11,2 – især er der sket en stigning blandt det pædagogiske personale. Landsgennemsnittet er 12. Korttidsfraværet i Gladsaxe er faldet men ligger stadig over landsgennemsnittet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top