Motorvejsudvidelser
Debat_web.png
Jeg deler fuldt ud Trines Græses frustration – udtalt bl.a. til TV Lorry – efter offentliggørelsen af regeringens udspil med bl.a. opregning af de kommende års store motorvejsprojekter. Og flere dagblade hældte da også med det samme transportudspillet ned ad brættet. Skuffende og helt uden for skiven, når det gælder klima og CO2. Og velkommen […]

Jeg deler fuldt ud Trines Græses frustration – udtalt bl.a. til TV Lorry – efter offentliggørelsen af regeringens udspil med bl.a. opregning af de kommende års store motorvejsprojekter. Og flere dagblade hældte da også med det samme transportudspillet ned ad brættet.

Skuffende og helt uden for skiven, når det gælder klima og CO2. Og velkommen til et endnu mere støjramt Gladsaxe. Gladsaxe som ”trædesten” og kvik-passage for nordsjællandske bilister i støjende og forurenende fossilbiler på vej mod København.

Et gammelt aktivistslogan lyder: Bilerne ud af byen! Men det, der lægges op til, er jo det modsatte: mange flere biler ind i byen! Ifølge Jesper Kronborg, branchedirektør i SLD, der repræsenterer de store vejgodstransportvirksomheder, forsinkes danske køretøjer på årsbasis med 83 millioner timer. Det svarer til 68.000 fuldtidsstillinger eller et samfundsøkonomisk tab på cirka 26 milliarder kroner om året.

Men stop lige den der med erhvervslivet og de tonsvis af mistede arbejdstimer, fordi bilfremkommeligheden hæmmes, og folk må holde i kø, som regel én person i hver bil. I Rådet for Bæredygtig Trafik, hvor jeg selv er aktiv, har vi i årevis gennemhullet alle disse skråsikre forsøg på at sætte tal på vejtrængslen. Disse regnearks-udmeldinger pr. automatpilot holder simpelt hen ikke vand!

Men én ting undrer. Jeppe Bruus, valgt her i Gladsaxe, er blevet utrolig tavs. Hvad mener Jeppe, der tilmed er formand for Folketingets Transportudvalg, om motorvejsudvidelserne og støjplagen? Det sædvanlige om støjskærme med diskutabel effekt?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top