Opbyggelig arkitekturpolitik
Nybyggeri-Søborg-Hovedgade.jpg
Der bliver bygget meget nyt, tæt og højt i Gladsaxe for tiden (arkivfoto).  Foto: Peter Kenworthy
Borgerne kan komme med input til ny arkitekturpolitik via borgerpanel

I arbejdet med en ny arkitekturpolitik har politikerne sat fokus på, at Gladsaxe skal være en by for mennesker, hvor hverdagens mangfoldige liv kan udfolde sig, kan man læse på kommunens hjemmeside.

– Byen skal være inviterende, rar og tryg at opholde sig i. Og byen skal tilbyde os de funktioner, som vi hver især har brug for. Vi har et ønske om, at arkitekturpolitikken skal hjælpe os med at få øje på byens unikke steder og hvert steds særlige potentialer, så vi kan videreudvikle byen baseret på de eksisterende kvaliteter og den lokale historie. Samtidig skal det, vi sætter i gang, ske med respekt for de enkelte kvarterers historie og særegne værdier, fortæller stadsarkitekt Tina Saaby, der står i spidsen for arkitekturpolitikken.

Også bæredygtighed og historien kommer til at spille en rolle i arkitekturpolitikken, tilføjes det.

’Charmerende og skævt’
I den gamle arkitekturpolitik kan man blandt andet læse, at der er behov for flere steder, hvor det levende byliv med plads til alle kan udfolde sig.

Her er eksempelvis Tobaksfabrikken, det ”nye” Søborg Torv og Bibliotekslegepladsen, samt den planlagte profillegeplads i Mørkhøj, eksempler at dette forsøges udlevet.

– Gladsaxe er mangfoldig og oplevelsesrig. Her er grønt, tæt, åbent, lukket, roligt og levende. Her er harmonisk og sammensat, charmerende og skævt. Her er plads til alle, hele livet, er visionen blandt andet i politikken.

Man kan også læse, at arkitektur og planlægning skal give plads til mangfoldighed, som tager udgangspunkt i de lokale værdier. Og at en variation af byggerier fra forskellige tider og arkitektoniske strømninger er en af Gladsaxes væsentligste kvaliteter.

Som man kan nyde i alt fra Gladsaxe Kirkes romanske stil og gotiske tilbygninger til Utzons utraditionelle Bagsværd Kirke.

Plads til mangfoldighed?
Det må så være op til Gladsaxes borgere at vurdere om hvorvidt og hvor meget sådanne fokusområder skal fylde i den nye politik. Og om ordlyden af dem reelt har forplantet sig til politiske beslutninger eller ej.

Eller om nedrivningen af eksempelvis gamle Gladsaxe Skole, Gammel Bagsværd Kirke, Toppen, Søborg Bodega og Music Key, eller den igangværende nedrivning af det ”gamle” posthus ved Søborg Torv – og opførelsen af en længere række højhuse, der ikke sådan lige står til at komme på listen over UNESCO’s Verdensarvsområder – er et bevis på, at man ikke helt har formået at leve op til ordlyden af den gamle politik.

Nu kan man i hvert fald selv komme med input til arkitekturpolitikken frem til 1. maj 2021. Man skal tilmelde sig på www.gladsaxe.dk/borgerpanel

Arkitekturpolitikken forventes politisk vedtaget i slutningen af 2021.

1 kommentar om “Opbyggelig arkitekturpolitik”

  1. Byplanlægning, træpolitik og arkitekturpolitik følges hånd i hånd. Gladsaxe Kommune vil ny 10 år efter revidere sin politik. Man kan måske i den anledning spørge sig selv og byrådet om, hvordan er det gået i de seneste 10 år?
    Hvordan passer de store højhusvisioner langs Gladsaxe Boulevard O3 ind i de tanker der blev tænkt og som nu skal gentænkes? Skal vi hylde Ørestadsmodellen med høje hus, megen trafik og et intetsigende byrum. Et byrum som også opbygges af arkitektur med empati for mennesket.
    Kommune tilkendegiver, at man vil inddrage borgerne i et borgerpanel. Er det blot endnu en styret debat uden om flertallet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top