Slagsportscenter på vej
Cricket-COLOURBOX24204988.jpg

A studio photo of cricket gear on grass

Der vil blandt andet være cricketfaciliteter i slagssportscenteret. Foto: Colourbox.
Samarbejde mellem kommunen og AB skal realisere ny idrætsfacilitet ved Skovbrynet Station

I partnerskabsaftalen for etablering og drift af et nyt slagsportscenter og et mødested – ”Pitstop” for aktive idrætsudøvere i Hareskoven – ved Skovbrynet Station, kan man læse, at slagsportscenteret blandt andet vil skulle indeholde to kastebaner, opbevaringsmuligheder, samt belysning for indendørs cricketfaciliteter.

Pitstop-bygningen skal indeholde toilet- og omklædningsfaciliteter, samt lockers som foreninger og selvorganiserede idrætsudøvere, der bruger hareskoven til idræt og/eller bevægelse kan benytte.

Slagsportscenteret etableres først, når der er opnået fuld finansiering af projektet, kan man læse i referatet til mødet i Kultur-, Fritids og Idrætsudvalget 6. april, hvor partneraftalen mellem Akademisk Boldklub og Gladsaxe Kommune blev tiltrådt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top