Store lønforskelle
Matador.jpg
Der er stor forskel på årslønnen, alt efter om man bor på Grønningen, Grønnemose Allé, Vollsmose Allé eller Vedbæk Strandvej.   Foto: Peter Kenworthy.
I Vedbæk Sogn tjener man i gennemsnit over 1,5 millioner om året, mens man i Vollsmose Sogn tjener en femtedel af dette beløb. I Gladsaxes sogne ligger tallet mellem 362.000 og 615.000

Løn er som regel ikke noget vi danskere taler med hinanden om. Men ser man på Arbejdernes Erhvervsråds nye kortlægning af danskernes indkomst, ned på sogneniveau, kan man se at der er en del at diskutere.

I analysen kan man nemlig se, at der er store forskelle på hvad der kommer i lønningsposen, alt efter i hvilket sogn og hvilken kommune man bor.

I Vedbæk Sogn i Rudersdal Kommune i Nordsjælland har man en gennemsnitsløn på over 1,5 millioner kroner om året før skat, hvis man er i arbejde. I Maglegårds Sogn i Gentofte er den gennemsnitlige årsindkomst for beskæftigede 1,36 millioner kroner.

I den anden ende af skalaen ligger Vollsmose Sogn i Odense, hvor gennemsnitsindkomsten for beskæftigede er nede på 324.542, og Tingbjerg Sogn, hvor årsindkomsten er et par hundrede kroner mere.

Alle sogne i top-10, målt på gennemsnitlig indkomst for beskæftigede, ligger i de nordsjællandske kommuner Rudersdal, Gentofte, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk.

Mellem 362.000 og 615.000
I Gladsaxes sogne er forskellene mindre, men stadig tydelige. Her ligger årsindkomsten for beskæftigede før skat på mellem 362.000 i Haralds Sogn og 615.000 i Søborgmagle Sogn.

I Mørkhøj-, Buddinge- og Gladsaxe Sogn ligger årsindkomsten mellem 400.000 og 500.000, mens den i Bagsværd-, Stengård- og Søborggård Sogn ligger mellem 500.000 og 600.000.

Og i Gladsaxe Kommune er 14,6 procent af indbyggerne blandt de 10 procent rigeste i Danmark. I Rudersdal er tallet næsten 40 procent, og i Lolland Kommune under 4 procent.

’Mister noget sammenhængskraft’
Det billede vi ser i Gladsaxe er – ligesom i landets andre kommuner – at de beskæftigede har en høj indkomst i nogen områder, og en lav i andre, siger analytiker fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Sune Caspersen.

– Vi kan finde de her forskelle i nærmest alle kommuner i Danmark, hvor de rige og fattige klumper sig sammen, og hvor de her områder kan ligge lige op ad hinanden. Der er en markant forskel mellem Søborgmagle og Haralds Sogn – men 316.000 er jo en helt almindelig indkomst, fortæller Sune Caspersen til Gladsaxe Bladet.

– Det viser at man i høj grad bosætter sig sammen med nogen der indkomstmæssigt – og på andre parametre – er ligesom sig selv. Og så kan det være svært at sætte sig ind i, hvordan andre med andre indkomster og jobsituationer er. Man mister noget sammenhængskraft, tilføjer han.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet analysen på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks personregistre.

Uligheden stiger
Samtidig stiger uligheden også i Danmark og Gladsaxe.

I Finansministeriets første ulighedsrapport, fra januar, kunne man læse at indkomstforskellene er steget i Danmark siden halvfemserne.

Også i Gladsaxe er uligheden stigende. Gladsaxes Gini-koefficient er steget fra 21 i 1990 til næsten 29 i 2019 – lidt lavere end landsgennemsnittet på 29. Og rekordmange ansøgte sidste år om feriehjælp og julehjælp i Gladsaxe.

En rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, fra september konkluderer dog at den stigende ulighed i Danmark til dels skyldes flere studerende og pensionister, og i mindre grad en skæv lønudvikling.

Og en analyse, lavet af CEPOS i december, viste at formueuligheden falder. I Gladsaxe ligger den gennemsnitlige formue, ifølge CEPOS, lidt over landsgennemsnittet, på 1,5 millioner.

Samtidig er antallet af børn, der lever under fattigdomsgrænsen i Gladsaxe, faldet flere år i træk, til 770 i 2020, viste en analyse lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i december. Blandt andet på grund af et nyt, midlertidigt børnetilskud målrettet børnefamilier ramt af kontanthjælpsloftet og integrationsydelse.

Lever hver for sig
Gladsaxe Kommune skriver, i sin strategi for social balance, at man har som mål, at ”det sted man bor og vokser op må ikke i sig selv være begrænsende for muligheden for at leve et selvstændigt, aktivt sundt og ansvarligt liv”. Blandt andet fordi ”samfundets mest sårbare og de mest resursestærke lever i stigende grad hver for sig”.

Regeringen skrev i sin politiske forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten at ”den samlede balance i den økonomiske politik skal … være retfærdig og bidrage til at bekæmpe ulighed og fattigdom”.

Et sogn er et geografisk bestemt område, der oprindeligt var betegnelsen for det område, hvor beboere søgte samme kirke. Der er over 2.000 sogne i Danmark.

Gini-koefficienten måler ulighed – ved tallet nul har alle samme indkomst, og ved 100 har en person alle pengene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top