Cool koncertoplevelse
Iceage-Richter-160521-4.jpg
Københavner-bandet Iceage var bedst, når de spillede sange fra deres nye album. Foto: Peter Kenworthy.
Iceage satte gang i Richters siddende publikum med larmende og følsom rock

Endelig er der kommet gang i koncerterne rundt omkring i landet. Og efter den obligatoriske håndsprit og det nødvendige coronapas, kunne Gladsaxe Bladets udsendte medarbejder sætte sig til rette lørdag, i Gladsaxes spillested, Richter, og blive rocket igennem.

Her spillede danske Iceage både larmende og mere eksperimenterende, følsom rock med rødder i (post-)punk og med aftryk af alt fra pop og shoegaze til blues og britpop.

Københavner-bandet spillede blandt andet flere sange fra sit nye, anmelderroste album, ’Seek Shelter’, der både i overført betydning og helt konkret spiller på mange strenge.

Alsidig aften
Iceage havde også sange med fra bagkataloget, der mere lød af undergrund, strithår og skatere, og hvor flere publikummer så ud til at ønske at stagediving var tilladt i henhold til corona-restriktionerne. Men også ældre sange med mere musikalsk eftertænksomhed, som da koncerten startede med ’Take it All’s’ melodisk-messende guitarkollager.

Men Iceage var bedst og mest medrivende, når de spillede sange fra deres nye album. Som ’Vendetta’s’ hypnotiserende guitarriff og lyriske flabethed, hvor forsanger Elias Bender Rønnenfelt snerrede ”did you earn to belong here, this is no place for a sightseer” ind i mikrofonen. Og publikum svarede med klapsalver og siddende konvulsioner – det tætteste på man kunne komme på at danse.

Eller på titelnummeret ’Shelter Song’ – der flimrede mellem skæv rockballade og tilbagelænet singalong. ”It all spins off somehow, I’ve been yearning for it all to hit the ground”, sluttede sangen af – en udlægning og et tema som de fleste af os nok kan relatere til for tiden.

Aftenens højdepunkt var dog ’The Holding Hand’, der fik pulsen helt ned, i et smukt, drømmeagtigt og lettere foruroligende, udflydende og – i første omgang – uforløst stemning og tempo, der passede godt til sangens tema. ”There’s no shape, there is no form … just a distant call of sound”, sang Rønnenfelt indtrængende, inden trommer, bas og guitar tog over i et musikalsk, decibel- og tempomæssigt crescendo.

Iceage - Richter 160521 (1)Forsanger Elias Bender Rønnenfelt spillede på hele følelsesregisteret. Foto: Peter Kenworthy. 

Iceage - Richter 160521 (3)
Foto: Peter Kenworthy. 

Iceage - Richter 160521 (2)
Foto: Peter Kenworthy. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top