Har regeringen glemt støjen?
Debat_web.png
Den Socialdemokratiske regering er netop kommet med deres forslag til nye investeringer i infrastrukturen i Danmark. Det er en plan til mere end 160 milliarder. Desværre har regeringen kun afsat 3 milliarder kroner til bekæmpelse af støj. Det til trods for at 500 danskere hvert år dør af støj. Støj koster hvert år samfundet mere […]

Den Socialdemokratiske regering er netop kommet med deres forslag til nye investeringer i infrastrukturen i Danmark. Det er en plan til mere end 160 milliarder.

Desværre har regeringen kun afsat 3 milliarder kroner til bekæmpelse af støj. Det til trods for at 500 danskere hvert år dør af støj. Støj koster hvert år samfundet mere end 5 milliarder kroner. Det kan derfor undre, at Socialdemokraterne ikke har afsat flere penge til støjbekæmpelse.

Gladsaxe er en af de kommuner, som er mest ramt af støj. Men med regeringens udspil har det lange udsigter til, at der bliver gjort noget ved støjen.

Støjen er blevet en kastebold mellem byrådet og Folketinget. Imens må borgerne leve med støjen de næste mange år.

Men hvis Folketinget ikke vil afsætte midler til bekæmpelse af støj i Gladsaxe, må byrådet lægge pres på Folketinget ved afsætte penge på de kommunale budgetter til støjbekæmpelse fra motorvejene.

Motorvejene er statslige, men det er kommuner og deres borgere, som må leve med konsekvenserne af støjen.

I dag er det ikke muligt for kommunerne at bruge penge på støjbekæmpelse fra motorvejene. Byrådet bør derfor kontakte Folketinget og bede om en lovændring, der gør det muligt, at kommunerne kan være med til at finansiere støjbekæmpelse.

Støj koster samfundet mange milliarder hvert år, så det er sund fornuft, at der anvendes mere end de 3 milliarder kroner, Socialdemokratiet har afsat i deres forslag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top