Her skal vi leve
Debat_web.png
Dejligt at se de mange fremmødte borgere på Irmatorvet i Bagsværd lørdag formiddag. Her debatteredes der med politikere og hinanden, om det nye store planlagte byggeri i hjertet af Bagsværd. Lokallisten Gladsaxe anerkender at de to pladser på hver side af højhuset er lidet kønne som de står nu. Men vi ser dem også som […]

Dejligt at se de mange fremmødte borgere på Irmatorvet i Bagsværd lørdag formiddag. Her debatteredes der med politikere og hinanden, om det nye store planlagte byggeri i hjertet af Bagsværd.

Lokallisten Gladsaxe anerkender at de to pladser på hver side af højhuset er lidet kønne som de står nu. Men vi ser dem også som et sted der giver noget åbenhed med kig til himlen – et åndehul midt i byen.

Vi er bekymrede for om projektet vil føre til, at Hovedgaden efterfølgende fremstår mørkere og mere tillukket.

Der er nogle åbenlyse dilemmaer ved byggeriets omfang. Flere af boligerne vil få nedsat dagslys i forhold til det anbefalede og friarealer for byens borgere, vil blive indskrænket. Hertil kommer de indkigsgener som naboejendommene vil opleve.

I projektoplysningerne står der, at de mange store træer der figurerer på byggeritegningerne ikke følger med projektet.

Erfaringer med sådanne tegninger viser ofte, at et færdigt byggeri, kan være noget svært at genkende efterfølgende.

Vores store bekymring er, at vi med en godkendelse af projektet, vil ende op med et byggeri i byens midte, der vil opleves som en stor fejltagelse af byens borgere – i stil med byggeriet på Vadstrupvej/Krogshøjvej.

Vi appellerer derfor kraftigt til vores byrådskolleger – giv sagen den allerstørste opmærksomhed og vigtigst af alt, lyt til borgerne inden der besluttes noget endeligt – det er vi alle bedst tjent med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top