Hvad sker der med Bagsværd Hovedgade 99?
Bagsværd-Hovedgade-99-2.jpg
Der er mange holdninger til det nye byggeprojekt ved Bagsværd Hovedgade 99. Foto: Peter Kenworthy.
Økonomiudvalget diskuterede nyt byggeprojekt med boliger, detailhandel og friarealer på de nuværende lidt golde områder. Men det er endnu ikke besluttet hvad der skal ske med byggegrunden

Nyt byggeri, i tætbebyggede områder som Gladsaxe, vil ofte ligge i et holdningsmæssigt spændingsfelt der inkluderer alt fra økonomi og boligforhold til natur, kapacitet og støj.

Mange byggeplaner medfører nemlig flere tilflyttere og flere butikker – men dermed også mere trafik og flere mennesker om den samme plads. I befolkningsprognosen for 2020-2035 kan man læse at Gladsaxes befolkning forventes at stige fra 69.000 i 2020 til 76.000 i 2035.

– Stigningen i befolkningstallet frem til år 2035 skyldes blandt andet, at der er lagt 2.810 nye boliger ind i prognosen over hele perioden, skriver man i befolkningsprognosen.

Arkitektonisk løft
Et af de nye byggeprojekter der er i støbeskeen er Bagsværd Hovedgade 99. Her diskuterede Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg 4. maj et projekt og en lokalplan, der skal gøre det muligt at bygge en samlet bebyggelse på grunden, med detailhandel, erhverv og studieboliger og familieboliger omkring grundens eksisterende højhus.

I en præsentation af projektet, udarbejdet af Domus Arkitekter, kan man blandt andet læse at man mener at projektet vil give forbedrede boligforhold for beboerne i højhuset, ”tiltrængte grønne friarealer for højhusets beboere samt for den nye bebyggelse” (gennem ”grønne tage” og -kantzoner), og forbedrede trafik- og vindforhold. Desuden påpeger man at projektet vil give skatteindtægter fra 175 nye borgere og skabe 100 nye arbejdspladser i butikkerne.

– Alt i alt en markant forbedring af forholdene som de er i dag med store befæstede parkeringsarealer, ingen friarealer og problematiske vindforhold, pointerer man desuden i præsentationen.

Ifølge Gladsaxe Kommunes By- og Miljøforvaltning, der fremlagde sagen i dagsordenen til mødet, vil projektet ”give et arkitektonisk løft til gadebilledet”, samt ”bidrage med liv og handelsmuligheder”. Man pointerer samtidig at ”det foreslåede projekt har et høj tæthed”.

Bebyggelsesprocenten vil, med projektet, stige fra det nuværende 133 procent til 228 procent, og arealerne bag hovedgaden lever ikke op til byrådets ønsker, tilføjer man.

Dilemmafyldt og komplekst
Borgmester Trine Græse (A) pointerer at der ikke er taget stilling til noget endnu, og at man behandler sagen på det næste møde i Økonomiudvalget senere på måneden.

– Jeg er ikke længere i min holdning, end at det er dilemmafyldt. Fordi det er korrekt, som nogen siger, at hvis man skulle lave et byområde på bar mark, var det ikke det her vi ville lave. Men på den anden side har vi jo et højhus – som trænger til at blive renoveret – med golde asfaltflader på begge sider, som ikke bringer noget godt med sig til vores by. Så derfor er der, for mig, ingen tvivl om at det projekt der ligger der nu, er meget bedre end status quo, tilføjer hun.

De andre partier i Økonomiudvalget kan også se dilemmaerne.

– Ønsket om at skabe et mere levende bymidte kan jeg godt støtte. Men udfordringen er at projektet lever op til eksempelvis ønsket om friareal. Vi mener at dette er problematisk, og det skal vi se på, hvis SF skal støtte op om projektet, fortæller Serdal Benli (F).

Lars Abel (C) siger at han er positiv stemt overfor forslaget, som han mener skal være med til at styrke bydelscenteret i Bagsværd.

– Problemet er at det ikke ser videre kønt ud, som det er i dag. Det er komplekst, og jeg synes at det er lykkes at lande på et fornuftigt niveau. Der skal jo også være noget økonomi i det. Man får nogen bedre forhold for erhvervslivet, og en del boliger. Der har været stor velvilje fra begge sider, mener han.

Trine Henriksen (Ø) siger derimod, at hun tvivler på at Enhedslisten kan støtte projektet i den nuværende form.

– Som udgangspunkt er det positivt at bygge noget lavere byggeri rundt om højhuset for at reducere de store gener med kraftig blæst i området omkring huset. Men jeg synes, at der bygges for højt og for tæt på højhuset, tilføjer Trine Henriksen.

Og Christina Rittig Falkberg (B) siger, at hun er meget lunken på oplægget – blandt andet fordi nogle af boligerne får alt for lidt dagslys.

– Alt i alt er det måske en forbedring i forhold til nu, men det er ikke den slags byudvikling jeg ønsker mig. Jeg er ikke sikker på, at jeg vil ønske mig at bo i nogle af de nederste, mørke boliger, der kigger lige ind i de nederste boliger i højhuset, tilføjer hun.

Trænger til en kærlig hånd
Der er forståeligt nok også holdninger til det nye byggeri i erhvervsliv, organisationsliv og blandt borgerne.

Bestyrelsesmedlem og BID-ansvarlig i foreningen Vores Bagsværd, Maria Vivi Petersen, der ejer Butik Pryd ikke langt fra Bagsværd Hovedgade 99, fortæller at hun synes at projektet ser flot og spændende ud.

– Det er dejligt at højhuset skal igennem en renovering, det trænger til en kærlig hånd. Og hvis der også sker noget ved området omkring højhuset er det umiddelbart også godt, for det ser ikke pænt ud, som det er nu. Der er mange gode ting i projektet – åbne butiksfacader, mere grønt, studieboliger og det vil give området et løft. Jeg kan lige nu ikke se nogen ulemper, andet end at det jo ikke bliver bygget på en dag og at der kommer til at være byggerod og larm hvis og når det skal bygges, tilføjer hun.

Bestyrelsesformand i ejerforeningen Bagsværd Hovedgade 99, Benny Nørgaard, er også positivt stemt overfor projektet, som han mener vil give mindre vind, mere grønt og et løft til hele bydelen. Samtidig er han ikke bekymret for øget trafikstøj.

– Trafikmængden er simuleret til kun at stige med seks procent. Der er en negativ ting ved det – bygningerne ligger i forslaget tæt på det nuværende højhus. Så de nederste lejligheder i højhuset får reduceret deres udsyn. Til gengæld får de udsigt til en grøn have, fortæller Benny Nørgaard.

Formanden for Danmarks Naturfredningsforening Gladsaxe, Kurt Loftkjær, mener derimod at det er problematisk at bymiljøet yderligere belastes af trafik og støj, og at det kræver en mere seriøs behandling, da projektfremstillingen mere ligner et salgsmateriale end egentlig dokumentation.

– Det er umuligt at blive klog på, om der realiteten sker forbedringer. Det påstås, at der bliver mere grønt, men gælder det for såvel beboere som besøgende? Hvad er grundidéen bag projektet, som mest af alt ligner et vækstprojekt og ikke et forsøg på at redde bymidten fra at dø? Skal den voldsomme udvidelse af bebyggelsesprocenten finansiere højhusets renovering?, spørger han.

Lørdag var repræsentanter fra Gladsaxe Byråd på Irmatorvet i Bagsværd for at tale med borgere om projektbyggeriet på torvet.

Må der bygges?
Hvis man ser  på Miljøstyrelsens støjkortlægning, er støjniveauet på Bagsværd Hovedgade mellem 65 og 70 dB, og altså et godt stykke over Miljøministeriets vejledende grænseværdi. Så spørgsmålet er om det overhovedet er tilladt at bygge på grunden.

I april blev et byggeprojekt i Vallensbæk nemlig afvist i Planklagenævnet, efter en klage over at det planlagte Vallensbæk Byhave lå i et område med for meget støj, og dermed var i strid med planlovens § 15a.

– Reglerne skal forhindre, at der ved lokalplan tillades opført eksempelvis boliger i et område, der er belastet med støj fra erhvervsvirksomheder, vejtrafik m.v., kan man blandt andet læse i afgørelsen fra Planklagenævnet.

Gladsaxe Bladet har spurgt borgmesteren om hun mener at det være muligt at bygge på grunden, i lyset af denne afgørelse.

– Sådan som jeg har opfattet det, gælder den afgørelse slet ikke i det her tilfælde. For der har de inddraget bar mark. Men det betyder ikke, at man ikke må udvikle sin by, der hvor der er noget i forvejen, siger Trine Græse.

Grænseværdier skal overholdes
Gladsaxe Bladet har også henvendt sig til Nævnenes Hus for at få deres vurdering. Nævnenes Hus fortæller at man ikke har mulighed for at give en forudgående vurdering af projektets overensstemmelse med planloven, da man efterfølgende vil kunne blive inhabil i forbindelse med en konkret klagesag.

– Generelt kan det siges, at formålet med planlovens § 15 a, stk. 1, er at sikre, at der ikke planlægges for boliger på steder, hvor Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj er overskredet, medmindre lokalplanens bestemmelser sikrer, at tilstrækkelige afskærmningsforanstaltninger etableres, således at grænseværdierne kan overholdes, fortæller områdechef for Plan, Energi og Fødevarer i Nævnenes Hus, Sheila Dyhr.

– En lokalplan der alene sikrer overholdelse af de lempede støjkrav i en planlægningssituation, hvor de lempede støjkrav ikke kan anvendes, vil ikke være i overensstemmelse med planlovens § 15 a. Dette var tilfældet med den påklagede lokalplan i Planklagenævnets afgørelse af 15. marts 2021 om et byggeri i Vallensbæk, tilføjer hun.

Bagsværd Hovedgade 99 (3)
Områderne omkring Bagsværd Hovedgade 99 vinder ingen priser for skønhed. Foto: Peter Kenworthy.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top