Ikke ret synlig
Synlig-læring.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Gladsaxe Kommune har satset på synlig læring i kommunens folkeskoler. Effekten er dog ikke umiddelbart statistisk tydelig eller synlig for alle forældre

Synlig læring er en central del af børnenes skoledag i alle kommunens folkeskoler, kan man læse i årets skolestartspjece fra Gladsaxe Kommune.

– Kort fortalt er synlig læring en tilgang til undervisning og læring, hvor børnene hele tiden ved, hvad de skal lære og hvilke skridt, de skal tage, for at nå deres mål, kan man yderligere læse i pjecen. Og på kommunens hjemmeside kan man læse, at synlig læring giver eleverne strategier til at komme tættere på deres mål og bedre muligheder for at vurdere egen progression.

Synlig læring er baseret på principperne i professor John Hatties evidensbaserede tilgang til læring.

I dele af undervisningsmiljøet mener man, at synlig lærings målstyring medfører et fokus på det der bliver målt, og dermed en nedprioritering af det der ikke gør.

Og i en evaluering af det tværkommunale udviklingsprojekt, ”Alle elever skal lære at lære mere” som Gladsaxe Kommune er med i, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut i 2017, kan man blandt andet læse, at projektet trækker på grundelementer i synlig læring, men at lærere og pædagoger oplever ”at projektet er ufleksibelt” samt at det ”har et snævert syn på læring, som ikke i tilstrækkelig grad handler om trivsel, dannelse og elevinddragelse”.

– Der er ikke sket nogen væsentlig udvikling i elevernes bevidsthed om deres egen læringsproces eller i dialogen mellem de fagprofessionelle og eleverne om deres læring, tilføjes det i evalueringen, der dog samtidig pointerer at lærere og pædagoger vurderer, at projektet har styrket deres arbejde med at gøre eleverne bevidste om deres læringsproces.

Formanden for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov, fortæller til Gladsaxe Bladet, at han ikke har nogen kommentar til spørgsmålet om hvilken positiv og negativ forskel synlig læring har gjort for elever, lærere og skolerne i Gladsaxe, da lærerne ikke har haft emnet oppe i dette skoleår, fordi meget andet har fyldt dagsordenen.

Progression og resultater?
I Danmarks Evalueringsinstituts evaluering, kan man læse, at kommunerne beskriver ”at det langsigtede mål for projektet er at kunne aflæse en ændring i elevernes faglige progression og resultater”.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik, er er den generelle trivsel i Gladsaxes 9. klasser dog faldende. Den lå på 90,5 procent i 2019/20 – et fald på et par procentpoint i forhold til 2015/16 – og den faglige trivsel lå i 2019/20 på 87 procent – faldet fra næsten 90 procent i 2015/16. Man kan desuden se at det samlede gennemsnit i folkeskolens afgangseksamen i Gladsaxe i 2019/2020 lå på 7,6 – det samme gennemsnit som i 2015/16 – hvilket selvfølgelig er overordnede tal, som kan bero på en vifte af andre ting end synlig læring.

I en status på arbejdet med synlig læring fra august, lavet af Børne- og Kulturforvaltningen, kan man blandt andet læse, at målsætningerne og principperne bag synlig læring går igen i de mange forskellige aktiviteter og projekter, der er igangsat på skoleområdet i Gladsaxe Kommune de seneste mange år.

Samt at skolerne mellem 2015 og 2017 har haft fokus på kompetenceudvikling, mens fokus i fase 2 fra 2017 og 2021 blandt andet er ”at udbrede og forankre den viden, der blev opbygget i fase 1, og kapacitetsopbygge til en egentlig synligt lærende praksis på skolerne på en sådan måde, at der sikres varige forandringer i praksis”.

Men hvis børn på 6-7 år skal vide hvor de er, og hvor de er på vej hen – og når eleverne skal arbejde målstyret og skolerne evidensbaseret – er det vel også rimeligt, at de politikere der har besluttet at implementere synlig læring skal dokumentere at det virker og hvordan.

En omfattende proces
Gladsaxe Bladet har derfor bedt formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Kommune, Claus Wachmann (B), om en kommentar til hvordan synlig læring i Gladsaxe har forbedret elevernes faglige progression og resultater, hvordan kommunens børn har draget nytte af synlig læring og hvad det har kostet at implementere, med udgifter til alt fra materialer og rejser, til kursusdage for lærerne.

Det har, ifølge Claus Wachmann, ikke umiddelbart været muligt at regne på, hvad synlig læring har kostet, da en sådan udregning, ifølge forvaltningen, ville være meget omfattende – samt at de vil opfatte det som en aktindsigtssag. Han påpeger dog samtidig at folkeskolerne i Gladsaxe samlet ligger over landsgennemsnittet i de bundne prøvefag i 9. klasse.

– Når Gladsaxes skoler klarer sig godt er det primært deres fortjeneste. Vi gør rigtig meget for at styrke skolen, som flere to-lærer timer, renovering af skoler med indretning af moderne læringsmiljøer, styrkelse af læsning og matematik og så videre. Det gør det svært at måle hvor meget de enkelte indsatser bidrager. Jeg oplever at arbejdet med ”alle børn skal lære at lære” sikrer alle børn oplever styrket fokus på netop deres læring, mens de selv bliver bedre til at lære nyt. En egenskab de får god brug for hele livet. Samtidig støtter det læreres og pædagogers samarbejde om børnene, fortæller Claus Wachmann som svar på de andre spørgsmål.

– ”Alle børn skal lære at lære” er en omfattende, evidensbaseret proces der skal forankres og fungere ude lokalt på skolerne, og det tager tid. Efterhånden som den begynder at leve i hverdagen vil den gøre en mærkbar forskel, der løfter skolerne, tilføjer han.

Medlem af Børne- og Undervisningsudvalget, Trine Henriksen (Ø), er derimod ikke nogen stor fan af synlig læring, og stillede i 2016 forslag om at man skulle droppe projektets fase 2. Hun mener dog at der kan være en positiv effekt i at eleverne bliver mere bevidste om læreprocessen.

– Men det kan også tage overhånd og presse eleverne, hvis de konstant skal vurdere sig selv og fokusere på at blive bedre. Overordnet var projektet synlig læring meget totalitært og mest negativt efter min mening. Alle blev påtvunget undervisning efter et bestemt koncept, med ensrettede læringsslogans ophængt på alle skoler. Der var et meget ensidigt fokus på dét, der kunne sættes læringsmål for og måles effekt af, fortæller hun.

Forskellige meninger
Ligesom hos politikerne, er der forskellige meninger om synlig læring i skolebestyrelserne, samt et indtryk af at det ikke altid er ret synligt på skolerne.

Rasmus Devantier, der er formand for skolebestyrelsen på Buddinge Skole, siger at synlig læring er velintegreret og har hjulpet lærere og elever med at tydeliggøre mål for undervisningsforløb, men at det ikke har fået så meget opmærksomhed under corona. Formand for skolebestyrelsen på Skovbrynet Skole, Pernille Hindsgaul, fortæller at hun mener at synlig læring og inddragelse af forældrene fungerer rigtig godt på Skovbrynet Skole, samt at hun tror på, at det er en af hovedårsagerne til, at skolen formår at flytte den enkelte elev så progressivt fagligt i forhold til mange andre skoler.

Formanden for skolebestyrelsen på Bagsværd Skole, Anders Ahle, mener at synlig læring fremmer at både elev og underviser ved hvor eleven står fagligt, og understøtter differentieret undervisning. Han mener dog også at forældrene har svært ved at lave koblingen fra synlig læring til hvad der sker for deres børn, og vurdere hvilke forskelle synlig læring skaber.

– Hvordan vurderer vi om vi er kommet i mål, hvordan ved vi om det virker? Når man sætter ting som synlig læring i gang, tager man rigtig mange resurser ud fra skolerne, når man implementerer det. Så skylder vi også at være meget konkrete i vurderingen af, hvorvidt det efterfølgende har forbedret den faglige og sociale trivsel, tilføjer Anders Ahle.

Og Sune Lindgaard, der er formand for skolebestyrelsen på Søborg Skole, mener at grundtanken bag synlig læring er fantastisk, fordi skolerne så kan favne både de stærke og svage elever.

– Det er bare ikke det jeg ser der er blevet implementeret ude i skolerne – og det er ikke det jeg hører fra min datter. Hvis man endelig vil det her skulle man gøre det mere stringent, og ikke som nu, hvor det virker til at være noget der er drevet af forvaltning, skoleledelse og de frelste, men ofte går hen over hovedet på eleverne, tilføjer Sune Lindgaard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top