Klejnsmed hos Knud Thomsen
Kim-Fritz-3.jpg
Foto: Peter Kenworthy.
Kim Fritz fortalte torsdag om sin læretid på maskinfabrikken ved Gladsaxe Trafikplads

Kim Fritz kom i lære som klejnsmed som 15-årig i maj 1974. Han var træt af at gå i skole på Stengård Skole, og hans far havde under aftensmaden derfor spurgt om der var noget han var glad for i skolen. ”Metalsløjd”, røg det ud af munden på knægten. Et par dage senere havde han en læreplads hos Knud Thomsen Smede- og Maskinværksted på Gladsaxe Møllevej 26.

Det var oplægget til en række historier fra en svunden tid som man – efterfulgt af en lækker bid mad og afbrudt af George Harrison, Gasolin, Nazareth og andre af tidens populære musikere – kunne høre om på Café Wiloo på Søborg Hovedgade torsdag aften.

Om at skulle lave kaffe og købe ind til svendene som yngste mand. Og morgenpilsnere og Skære-Aage, der kom i bedre humør jo flere bajere han drak. Om maler-Åge der malede med hammerlak, med kun en lille støvmaske som beskyttelse. Og om de svende, der betragtede værkstedet som deres andet hjem.

Der var også historien om den store, joviale gut de kaldte ”bankrøveren”, som viste sig tilsyneladende at leve op til sit navn, da han en dag blev hentet og lagt i håndjern af to politibetjente.

Løncirkus
Kim Fritz brugte en del tid fortalte på at fortælle om løn. Om hvordan de 5 kroner og fem ører i timen, blev brugt på plader, bøfsandwich hos pølsemanden på trafikpladsen og en rød Puck Maxi.

Men også om det skue der var, når svendene fik udbetalt deres løn, der skete ved at driftslederen gik rundt med lønnen til hver enkelt, som blev udbetalt hver 14. dag – i en papirspose, ti minutter inden fyraften.

– Presset var stort, det her handlede om sekunder.  De fleste svende fortalte ikke og viste ikke deres koner lønposen – hvad de tjente blev holdt hemmeligt, de afleverede bare husholdningspenge og stak resten i lommen, fortalte Kim Fritz.

Tit blev lønningsposen (der havde navn og timeregnskab på den ene side) brændt af og man spurtede rundt for at få betalt de sidste to ugers gæld.

De uheldige måtte aflevere lønnen
Ti minutter efter at lønposerne var blevet omdelt begyndte de første koner nemlig at indfinde sig på værkstedet, og panikken indfandt sig hos dem der ikke havde nået det hele. Som regel var der en eller to der stod med håret i postkassen og måtte aflevere hele lønnen.

De heldige smilte lidt fjoget, men vidste godt de kom til at give en øl eller to de kommende 14 dage.

– Vores driftsleder Christian nød at komme i sidste øjeblik. Han vidste udmærket, der var nogen der kom på spanden, men næste gang han kom gennem værkstedet med sin kone, blev han tilbudt den ene øl efter den anden, og kække bemærkninger om at han plejede da ikke at sige nej til en pilsner, føg om ørene på ham i konens påhør, så var balancen genoprettet, fortalte Kim Fritz.

I slutningen af hans læretid, kom de første forslag om at lønnen skulle direkte ind på diverse lønkonti – hvilket skabte vrede blandt svendene, og i første omgang blev nedstemt.

Men som mange andre ting, som i datidens øjne måske virkede både urealistiske og unødvendige at ændre på – som smøger, øller, sikkerhedsprocedurer og alt muligt andet – kom udviklingen på lønområdet også til sidst til Knud Thomsen Smede- og Maskinværksted. Ligesom fabrikken flyttede ud af Gladsaxe og til Slangerup i halvfemserne.

Kim Fritz (2)
Kim Fritz fortalte om bajere, bøfsandwich, hammerlak og løncirkus i den gamle maskinfabrik ved trafikpladsen. Foto: Peter Kenworthy.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top