Manglende hovedrengøring til syge, ældre og svage borgere
Debat_web.png
Dorthe Wichmand Müller, formand for Sundheds- og rehabiliteringsudvalget skriver i Gladsaxe Bladet den 29/4, at med hjemmeplejen når vi hele vejen rundt. Der må være noget kommunen har glemt eller overset. De sidste 4 år, har borgere, der modtager en eller form for hjemmepleje, ikke fået tilbud om hovedrengøring. De sidste knap 2 år har […]

Dorthe Wichmand Müller, formand for Sundheds- og rehabiliteringsudvalget skriver i Gladsaxe Bladet den 29/4, at med hjemmeplejen når vi hele vejen rundt.

Der må være noget kommunen har glemt eller overset. De sidste 4 år, har borgere, der modtager en eller form for hjemmepleje, ikke fået tilbud om hovedrengøring.

De sidste knap 2 år har jeg modtaget rengøringshjælp = ca. 1 – 1½ time hver 14. dag.  Jeg er glad for den hjælp jeg får, men mit hjem trænger efterhånden til en ”kærlig” hånd.

Den 25. april sendte jeg mail til borgmesteren, Seniorrådet og ældrekonsulenten vedr. denne mangel. Seniorrådet meddelte mig, at de sidste 4 år har kæmpet for at få genindført denne hjælp til borgerne – uden held. Borgmestersekretæren meddelte, at Trine Græse havde læst min mail, og ville besvare denne snarest. I skrivende stund den 7. maj, har jeg ikke modtaget svar.

Vi har en borgmester, der har stor fokus på prestigeprojekter, så som letbane, heste i Høje Gladsaxe, insektpark på 1. del af Byens Arena, vor flotte BIBLIOTEK+, støjgener og meget mere.

Disse projekter er forhåbentlig til glæde for både dyr og mennesker, men hvornår får syge, ældre og svage borgere igen tilbudt hovedrengøring, så de oplever, at deres hjem er et rart sted at være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top