Pædagogmangel
Pædagog-COLOURBOX40369498.jpg

Children and play school teacher drawing together with pencils

Foto: Colourbox.
Efterspørgslen på pædagoger er stor flere steder i landet – også i Gladsaxe

Regeringen har lovet flere pædagoger i landets daginstitutioner, men mangel på uddannede pædagoger kan gøre det svært at opretholde pædagogandelen i takt med indfasningen af minimumsnormeringer.

Ledigheden blandt pædagoger i Gladsaxe var i marts, ifølge BUPL, nede på 2 procent – et fald på 0,6 procentpoint siden samme tid sidste år. På landsplanen er tallet 3 procent.

Og mængden af ledige pædagoger, som en institution kan kalde til jobsamtale, er reelt endnu lavere, fortæller direktør i pædagogernes a-kasse BUPL-A, Birgitte Chemnitz Rødsgaard, der tilføjer at over 60 procent af de BUPL-A-medlemmer, som bliver ledige, får nyt job inden for tre måneder. Mange af dem får det inden for ganske få uger.

Hun peger dog på et område, hvor kommunerne allerede nu kan gøre noget for at afhjælpe problemet.

– Nye pædagogstuderende dimitterer to gange om året, og de udgør i øjeblikket omkring en fjerdedel af de ledige pædagoger. BUPL-A gør en stor indsats for at formidle vikarjob til nyuddannede, for vi kan se, at det gør en kæmpe forskel for deres chancer for at blive ansat i en fast stilling. På den baggrund kunne nogle institutioner måske overveje, om ikke de skulle være mere åbne for at give nyuddannede en chance til et fast job, siger Birgitte Chemnitz Rødsgaard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top