Problemer med renoveringen i Skoleparken
Skoleparken-01-20-21.jpg

foto: Kaj Bonne

Foto: Kaj Bonne.
De første 20 beboere vendte hjem i efteråret men standen har ikke været optimal. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er ikke stolte af den del af helhedsrenoveringen men vil bruge erfaringerne. Gladsaxe Bladet har talt med en håndfuld beboere

Første gang Gladsaxe Bladet beskrev helhedsrenoveringen af Skoleparken var i 2016. Beslutningen om at sætte gang i den halve milliard store plan blev vedtaget på et beboermøde efter at man siden 2011 havde arbejdet med planerne for boligerne som var ramt af blandt andet skimmelsvamp.

Det blev vedtaget at helhedsplanen skulle indebære at boligerne ville blive revet ned og at der skulle bygges op igen på den eksisterende sokkel.

I mellemtiden er der bygget flere boliger i Skoleparken og beboerne på hold 1 i fase 1 har været genhuset i 2,5 år. De flyttede tilbage i efteråret til boliger som var ramt af besparelser og en entreprenør som var yderst presset til sidst ifølge bygherren Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, ABG.

– Det er ikke optimalt at man skal lave fejl og mangler efter at beboerne er flyttet ind, siger direktør for ABG, Jesper Loose Smith, til Gladsaxe Bladet og understreger at første fase er referencebyggeri og at man lærer af de udfordringer som opstår der.

I et brev til beboerne på Halbjørnsvej sendt fra Søborg, hvor ABG har hovedkontor, den 1. oktober skriver direktøren:
”Vi må erkende, at færdiggørelsen af de fire første blokke ikke har levet op til forventningerne. Der er generelt for mange fejl og mangler, som skulle have været afhjulpet af entreprenøren MTH inden overdragelse af nøglerne. De bristede forventninger er påtalt overfor MTH, der deler skuffelsen over en ikke tilfredsstillende aflevering af de første blokke.

Der er derfor stor forståelse for, at flere beboere reagerer negativt og udtrykker kritik over den håndværksmæssige kvalitet, som de nye boliger leveres i.

I har udstået en ekstraordinær lang genhusningsperiode og nu testes jeres tålmodighed yderligere ved at være de første i et tilbageflytningsforløb, som på ingen måde må gentages. Havde boligselskabet været vidende om entreprenørens udfordringer med at nå en acceptabel færdiggørelse af boligerne, ville indflytningstidspunktet været rykket. Derfor tilbydes alle en godtgørelse for de gener, I må udstå i forbindelse med tilbageflytningen. For blok 5 og 7 er godtgørelsen 2 ugers husleje og for blok 8 og 10 1 uges husleje, som vil blive modregnet på næste måneds huslejeopkrævning.”

MT Højgaard Danmark skriver i en kommentar til Gladsaxe Bladet:

– Vi forstår godt, at flere beboere på de første blokke er kritiske, men vi mener ikke, at vi er årsag til den utilfredsstillende aflevering. De forskellige årsager ønsker vi dog at tage direkte med bygherren i vores løbende dialog. Derudover har vi fuldt fokus på at sikre, at de kommende afleveringer bliver så vellykkede som muligt.

Ikke glædeligt
Efter den lange genhusning var det ikke et glædeligt gensyn for en håndfuld beboere som Gladsaxe Bladet har talt med og besøgt.

De er utilfredse med processen i månederne efter afleveringen.

De gentager nærmest hinandens ord. De kom hjem til boliger som ikke var færdige. Der manglede eksempelvis køkkenskuffer, der var revner mellem loft og vægge, der var spildt loftsmaling på væggene, luft mellem paneler og vægge, buler i lofterne og en slags lim på vinduerne. Alt sammen ikke noget som man vil forvente i et byggeri som er helt nyt mener de.

Danske Lejere har lavet en rapport og dokumenteret de mange fejl og mangler. Rapporten er sendt til Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe som er bygherren.

Der står: ”Boligerne fremstår som ufærdige. Det ser næsten ud til at man har haft meget travlt med at få lejerne hjem, om det kan skyldes dårlig planlægning, dårligt håndværk eller dårlig økonomi, så er det ikke forhold som bør komme lejerne til skade. Derfor bør lejerne kompenseres yderligere i forhold til problemerne. Lejerne bør tilbydes at man kommer rundt og noterer fejl og mangler i lejemålene, at man udbedrer disse fejl straks, som det også følger af den nævnte § 34. Fejl og mangler bør samtidig skrives på lejemålet, som fejl og mangler, som lejerne ikke hæfter for ved en eventuel fraflytning. Vi beder jer tænke på, om I selv kunne tænke jer at vende hjem til boliger, som ikke fremstår færdige eller som ikke er lavet håndværksmæssigt korrekt. Det er mennesker, som har været så glade for at kunne vende hjem, men som er blevet meget skuffede.”

Og ABG, ved direktør Jesper Loose Smith, har erkendt, på skrift, ved et beboermøde og over for Gladsaxe Bladet, at standen af boligerne som de genhusede vendte hjem til, ikke var god nok.

– Vi er jo ikke stolte af denne sag. Der skete det, at vi i starten af genhusningen skulle have et udbud igen. Det forsinkede det hele, forklarer Jesper Loose Smith og fortsætter:

– MT Højgaard er et stort firma som vi regnede med. Det går skævt for dem og de skulle have meldt ud, at de ikke kunne nå at blive klar til aflevering.

Ifølge Jesper Loose Smith lægger MT Højgaard sig fladt ned og erkender ansvaret.

– Det er rigtig ærgerligt at vi skal lave fejl og mangler imens folk bor der. Det erkender jeg, tilføjer han.
Der er også blevet truffet nogle valg som skal laves om. Det blev eksempelvis besluttet ud fra et arkitektonisk synspunkt at lofter og vægge skulle stå helt skarpe. Men nu bliver der sat skyggelister i samlingen mellem væg og loft. Også i fase 1 boligerne. På den måde dækkes revnerne som derudover kun er af kosmetisk karakter og ikke har nogen betydning for byggeriet, ifølge direktøren.

Flere revner
I den tid hvor de hjemvendte beboere har boet der, er der kommet flere revner til. På tværs af vægge som både er yder- og indervægge. Revnerne ses flere steder på begge sider af muren. Det er ting som skal gennemgås ved 1 års gennemgangen som altså er til efteråret.

Samtidigt er arbejdet omkring de hjemvendte beboere fortsat og de er de facto flyttet hjem på en byggeplads.
Det har beboerne været orienteret om fra starten men direktøren tilføjer:

– Om det har været klart nok for dem og om vi har været gode nok til at informere, er svært at svare på.
Det er økonomien og logistikken som afgør hvor byggepladsen ligger nu og det kan ikke laves om, understreger han.

Mangellister
Alle beboerne har lavet lange mangellister og der er mange opgaver på disse lister som er ordnet efter at beboerne er flyttet ind over de følgende måneder. Lige nu fokuserer renoveringsprojektet på at få næste hold genhuset.

Derimod kommer der ganske snart fokus på udearealerne i og med at årstiden nu er til det.

– Det skulle gerne ske inden sommerferien og det er jo lige nu, at der skal sås græs. Men det er klart, at lige nu er der ikke den pryd, som der tidligere har været, siger Jesper Loose Smith.
Beboernes ønske er, at der bliver fokuseret på at få gjort deres boliger færdige nu, men det kommer nok ikke til at ske før 1 års gennemgangen.

Derimod lover direktøren, at man har lært af denne proces.

– Afleveringsprocessen bliver optimeret. Der kommer flere øjne på, siger Jesper Loose Smith som derudover mener, at man med kompensation, ekstra flyttehjælp og ekstra rengøring har gjort meget for at hjælpe beboerne på plads samtidigt med at renoveringsprojektet skal videre.

skoleparken Grethe Jacobsen

Beboerne: Vi bliver ikke prioriteret

Vi bliver ikke prioriteret og vores boliger er ikke færdige. Det er en kamp og vi kan ikke trænge igennem
En række beboere har sammen med foreningen Danske Lejere kontaktet Gladsaxe Bladet for at skabe opmærksomhed om den situation som de hjemvendte beboere i Skoleparken står i.

Her er deres historier og boliger som alle er nybyggede på den eksisterende sokkel.

Grethe flytter
Grethe Jacobsen er 75 år og har boet i sin lejlighed i 38 år. Hendes to døtre er opvokset der. Hun flyttede sammen med de andre beboere, der var genhuset fra Skoleparken i forbindelse med renoveringsprojektet af deres lejeboliger, tilbage som tidsplanen foreskrev, mellem den 20. og den 25. september.

Der var nogle mangler og fejl som Grethe og hendes børn påpegede allerede da hun modtog nøglerne, men det ville blive udbedret i løbet af få dage

– Det bliver ordnet på torsdag, sagde de, fortæller Grethe som sidder på den lille terrasse med en ikke-eksisterende have og et byggehegn mellem hende og materialegården. Imens fortsatte arbejdet lige uden for hendes vinduer. Bogstavligt talt for Grethe er den beboer som bor nærmest varmecentralen, så der skulle graves rør ned cirka én meter fra hendes soveværelsesvinduer lige som vejen til og fra materialegården løber cirka 10 meter væk.

– Pludselig stod der en flok lige uden for vinduerne, fortæller Grethe og peger neden for vinduet hvor der stikker et stort rør op af jorden. Omkring 20 centimeter fra hendes ydermur.

– Jeg ved aldrig hvornår de kommer og hvornår de begynder at arbejde. Det kunne jeg ikke holde til til sidst, siger Grethe som fik en stressreaktion og først forstod hvorfor hun havde ondt i maven, da hun talte med sin læge.

– Jeg sagde det kan da ikke passe. Jeg kan sagtens holde til det. Jeg har været sygeplejerske i 40 år og har arbejdet på både traumeafdelingen og på fødegangen. Men dengang kunne jeg jo gå hjem og så var der fred. Nu bliver jeg vækket klokken 4, 4.30 og 5, fortæller Grethe Jacobsen som tog i eksil hos sin datter i tre uger for at få ro.

Det er blevet påtalt over for entreprenøren at arbejdet ikke må begynde før kl 7 men ofte bliver maskinerne tændt før, fortæller beboerne. Derudover er der dagen igennem trafik til materialegården og byggepladsen ved siden af Grethes bolig.

Der er en konstant støj, summen og larm fra de mange arbejdere og deres forskellige maskiner. Hver eneste hverdag fra morgen til aften.

Konsekvensen er, at Grethe nu leder efter et andet sted at bo.

– Jeg kan ikke holde til at bo i dette i 2,5 år endnu. Altså hvis det var 6 måneder så ja, men det andet er for lang tid. Så når der kommer noget, så .. , siger hun.

Så er Grethe den som er strøget.

Bjarmas have sejler
Bjarma Midjords bolig er på ingen måde kommet på plads endnu, selvom hun flyttede ind 1. oktober 2020. Eftersom der også i hendes bolig er revner mellem vægge og lofter og disse revner forhåbentlig skal udbedres, hænger ledningerne i hendes loftslamper fra udtag til krog i en stor bue.

Bjarma er, som de andre beboere Gladsaxe Bladet har talt med, enormt påvirket af hendes boligsituation og den tidligere pædagog og advokatsekretær får tårer i øjnene, når hun skal fortæller om tingenes tilstand.

Det værste er, at Bjarmas fristed er hendes lille have. En have som lige som de andre haver er ikke-eksisterende og består af terrassen med fliser og grus/jord som er påvirket af traktose – altså umulig at bruge som have, da intet kan gro.

– Det var så forfærdeligt at komme tilbage til. Hvis jeg havde 25.000 kroner var jeg flyttet, siger hun og ser med et suk ud på haven, som er omdannet til en stor og dyb vandpyt. En and kommer svømmende forbi krukkerne tre meter fra vinduet hvor hjulsporene fyldes med vand på en af adgangsvejene til byggepladsen.

– Havelivet betyder alt for mig. Det er min velvære men det kan jeg ikke nu, siger hun.

Dorte og Steen: fra glæde til frustration
Som de andre beboere lider Dorte Lindholm og manden Steen Jensen også under, at byggepladsen ligger klods op og ned af deres have. Det er flere måneder siden, at haverne skulle være færdige, men det er som så meget andet ikke sket.

– Man har fra byggepladsens side, valgt at smide rusten jern, gamle paller og andet skrammel lige uden for vores ikke-eksisterende haver, fortæller Steen Jensen og fortsætter:

– Det virker som om, at arbejderne og ledelsen slet ikke er klar over, at der er flyttet beboere ind i boligerne. Det skulle der nok heller ikke have været, før byggeriet var færdigt, siger Steen der til dagligt arbejder som klubpædagog.
Indvendig er væggene og lofter hvide, køkkenet er hvidt og ligeså badeværelset.

– Desværre er malingen af en så billig kvalitet, at det ikke er muligt at vaske væggene ned. Det er der ellers brug for, fordi det ind imellem er et støvhelvede, påpeger Steen.

Når de prøver at vaske væggen af, følger malingen med.

Loftet skråner og er på sit højeste punkt op mod 5 meter højt. Der er buler hvor loftselementerne er samlet og det ses tydeligt fordi lyset falder ned langs loftet fra vinduet i toppen.

Dette loftarbejde skal laves om, men det kræver at Dorte og Steen flytter ud af deres rækkehus, imens dette arbejde pågår. Igen.

Over køkkenet er emhættens rør ikke dækket af fordi der er en eksisterende økonomisk twist i byggeledelsen. Samlingerne mellem vægge og lofter er revnet. Enten står de uden at der er lagt fuge i eller også er fugen revnet, lige som den også nogle steder er løbet ned ad væggen. Det ses tydeligt fordi overfladen er blank mod væggenes matte overflade.

Dorte Lindholm havde store forventninger, da hun og manden skulle hjem og se det nye hus for første gang.

– Jeg har aldrig været den første i noget byggeri. Jeg var slet ikke klar over at vores danske, stolte byggebranche lavede elementbyggeri som kan være sådan noget elendigt sjusk. For det er hvad det er; sjusk med sjusk på, siger den 62-årige projektmedarbejder og senest coach på beskæftigelsesområdet.

Det er bestemt ikke glædestårer hun har grædt over sit nybyggede hjem

privatfoto

privatfoto

Sparet væk
Da det første hold som blandt andre Dorte og hendes mand er en del af, kom hjem, fik de at vide, inden de gik ind for at se de nybyggede boliger for første gang, at nu måtte de ikke blive forskrækkede.

– Men maling af karme og paneler var altså sparet væk, fortæller hun.

Alle sømhullerne i panelerne er synlige og samlingerne i hjørnerne står rå. Paneler og karme bliver så vidt Dorte ved ikke lavet. Så hvis de skal færdiggøres skal hun og manden selv i gang. Igen. Og det forstår de ikke:

– Normalt står boligselskabet for alt vedligehold af træværk mens vi som lejere får udbetalt et NI-beløb til dækning af maling af vægge og lofter. Vi har ikke fået udbetalt et NI-beløb ved denne indflytning til trods for at der skal bruges rigtig mange penge igen før boligen står færdig.

– Vi har også hørt, at det er alment kendt, at der er mange udfordringer i fase 1 i en helhedsrenovering. Men hvis det er alment kendt, hvorfor er der så ikke mere opsyn og kontrol så alle disse fejl og mangler stoppes i tide? Det er absolut ikke befordrende for helbredet, at have rod i boligen både indvendigt og udvendigt.

Helles vægge revner
Helle Nielsens vægge revner midt på væggen og der kommer nye revner til

– Se her, siger Helle Nielsen og viser rundt i hendes 2-værelses rækkehus med åbent køkken.

Der er revner midt på hendes vægge lige som der også er revner mellem vægge og lofter på samme måde som i de andre nyrenoverede boliger Gladsaxe Bladet har set.

Lige nu er der stille men lige som alle de andre der bor på samme række er der hver hverdagsmorgen masser af trafik uden for hendes vinduer. En af vejene til materialegården ligger langs Helles 3-4 meter dybe terrasse.
Hjemkomsten til den nybyggede bolig var mere kaotisk end en flytning ellers i forvejen er og der fulgte en lille oversvømmelse i kælderen med, da et vindue havde stået åbent.

I boligen var et væld af opgaver som skulle udføres. Ingen af dem var dog de revnende vægge, for de er der endnu.

– Det tog flere måneder, hvor der konstant var folk som skulle ordne ting, fortæller hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top