Regler
Debat_web.png
Forklar mig hjertens gerne og helst uden at bruge sætningen ”fordi det foreskriver reglerne” hvorledes det lader sig gøre at handle ind, hente pakker og købe blyanter i Bog & idé, for derefter at blive afvist i døren på Hovedbiblioteket pga manglende Coronapas? Jeg havde ellers reserveret og bogen ventede på den hylde, der bliver […]

Forklar mig hjertens gerne og helst uden at bruge sætningen ”fordi det foreskriver reglerne” hvorledes det lader sig gøre at handle ind, hente pakker og købe blyanter i Bog & idé, for derefter at blive afvist i døren på Hovedbiblioteket pga manglende Coronapas?

Jeg havde ellers reserveret og bogen ventede på den hylde, der bliver oplyst pr sms. i min optik: mundbind, afspritning, hurtigt ind og ud, færdig bum. Men nej, i stedet må den stakkels bibliotekar stå på mål for regler der virker til at være udstukket med grundig tilfældighed. For mig er det mildest talt besværligt, da jeg har en kronisk sygdom og derfor ikke kan fare rundt til tids- og styrkekrævende Coronatests, hver anden dag. Helt generelt mener jeg dog at det er vigtigt at reglerne giver mening. Eksempel: Efter min afvisning, ankom en 14-pige og gik direkte ind. Hvis man er under 15 skal man nemlig ikke testes. Er vores kære unger ikke dem med den absolut største berøringsflade?

Kunne en idé være, at vil man opholde sig på biblioteket skal man fremvise Coronapas. Hvis man derimod blot skal ind og afhente forudbestilte materialer, kan man nøjes med de gængse ”supermarkedsregler”?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top