Rød Mand rockede Richter
Natboks-Richter-10.jpg
Der var fuld tryk på, da Rød Mand indtog Richter. Foto: Peter Kenworthy.
To unge, lokale bands satte gang i ungt, feststemt publikum til Richters ’Natboks’

Torsdag aften var der Natboks på Richter – en koncertrække der præsenterer unge bands og artister fra Gladsaxe og omegn, i samarbejde med UnigmusiK og Richter.

’Bark’ indtog scenen først, med indie-feel og selvcentrerede forstads-rockballader om fordærv og forførelse, med motiver der spændte mellem ”et paradis i flammer” og ”kaffebar-hyggesnak”.

Og ’Rød Mand’ tog over med alsidig og til tider afsindig, skæv og sensitiv rock, der bød på tunge maskingeværs-trommer, lette pickup-punkede guitarsoloer og swingende basmotiver.

”Tusinde øjne der kigger på mig”, sang Laurits Bergenholtz insisterende, mens det unge og feststemte publikum i et fyldt Richter hvinede og klappede op mod forsangeren fra deres stole, og en pige på en af de forreste rækker skrålede ”jeg elsker dig”.

Bindeled mellem ungemusik og musikbranchen
Natboks har typisk unge der bruger Gladsaxes musikfællesskab, UnigmusiK, og selv går i et af de nærliggende gymnasier, på plakaten.

Koncertkonceptet er udtænkt og udført af Sylvester Erbs Ledet, som går i 2.g på Gladsaxe Gymnasium, og Nikolaj Just Hjortshøj, som har sabbatår.

– Vi startede Natboks da vi syntes at der var et behov for at lave et bindeled mellem Gladsaxes spirende ungemusikmiljø og den professionelle musikbranche. Det er vores mål at hjælpe unge musikere med at få foden indenfor døren i musikbranchen, samt at vænne flere unge til at komme til koncerter, fortæller de.

Natboks Richter (9)
Der blev fyret en del guitarsoloer af. Foto: Peter Kenworthy.

Natboks Richter (7)

Natboks Richter (3)
Bark startede aftenen med introverte rock-ballader. Foto: Peter Kenworthy.

Natboks Richter (4) Natboks Richter (2)
Foto: Peter Kenworthy. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top