Sådan finder du den bedste støvsuger
1647-L1013-Gladsaxebladet.dk_.jpg
SPONSORERET INDHOLD: Selvom de kan se ens ud, er der alligevel stor forskel på støvsugere. Derfor kan det være svært at finde ud af, hvad du skal kigge efter, når du køber en støvsuger. Men på internettet kan du få hjælp til at finde den støvsuger, der passer bedst til dine behov.

Støvet fjerner ikke bare sig selv fra stuegulvet. Du skal bruge din støvsuger til at hjælpe dig, så du kan få et rent, støvfrit hjem. Men forskellen på maskinerne er stor, så det kan være godt at få lidt hjælp til at finde den helt rette støvsuger.

Hjælpen kan du få med denne test. Her får du gennemgået de ni bedste støvsugere. Testen fortæller, hvad der får de forskellige modeller til at udmærke sig og måske være den rigtige for dig. Nogle af dem har ikke nogen støvsugerpose. Andre har skruet ned for støjen. Og så er der dem, som har skruet op for klimavenligheden ved at skrue ned for energiforbruget. Det er op til dig, hvad du synes er vigtigt, når du køber din støvsuger. Og med testen bliver du godt klædt på til at træffe det helt rigtige valg, hvis du skal købe en ny støvsuger.

Poseløs støvsuger
En støvsuger som Kärcher DS6 suger støvet ned i et vandkar. På den måde slipper du for at skifte støvsugerpose i din maskine. Den beskidte luft bliver bundet til vandet. Det kommer til at rense luften, så den luft, der bliver pustet ud igen, er 99,9 procent fri for støvpartikler. Det er eksempelvis værd at overveje, hvis du bor i et hjem med allergikere, som er følsomme overfor støvpartiklerne.

Lavt energiforbrug
Mange går i dag op i klimaet, og hvis du er en af dem, skal du finde en støvsuger med et lavt energiforbrug. Det har også den fordel, at din elregning bliver lavere. Mange støvsugere er i dag blevet energioptimeret. Du får dog stadig en effektiv støvsuger med en god sugeevne. Du skal altså ikke bekymre dig for, om tæppet derhjemme bliver gjort ordentligt rent. Så hold øje med, hvor mange watt din støvsuger bruger. I dag kan du sagtens få gjort ordentligt rent med en maskine, der bruger 600 watt.

Lavt støjniveau
Der er ikke meget ved at skulle have fat i et par ørepropper, mens du finder støvsugeren frem. En støjende støvsuger er heldigvis ikke en forudsætning for en god sugeevne. Du kan sagtens finde en fornuftig støvsuger til en god pris, uden den støjer særligt meget. Lyd bliver målt i decibel (db). Prøv at find en støvsuger, som ikke larmer mere end 70 db. Det svarer til lyden af et toiletskyl og udgør ikke nogen fare for din hørelse. Dårlig hørelse er trods alt en ærgerlig pris for et rent hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top