Slagsportscenter vedtaget
Cricket-COLOURBOX24204988.jpg

A studio photo of cricket gear on grass

Foto: Colourbox.
Ny idrætsfacilitet ved Skovbrynet Station blev vedtaget i byrådet

Det nye slagsportscenter skal blandt andet indeholde kastebaner, opbevaringsmuligheder, samt belysning for indendørs cricketfaciliteter, samt en bygning med toilet- og omklædningsfaciliteter og lockers.

– Slagsportscenteret består i en rå hal, som udnytter placeringen under motorvejsbroen, fortalte formanden for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Katrine Skov (A), og tilføjede at der er tale om et innovativt projekt, der kan give mere liv, og have en positiv effekt på området omkring Skovbrynet Station.

Det Radikale Venstre mente at projektet er et smukt eksempel på nogen passionerede ildsjæle i AB og velvilje fra kommunen. Enhedslisten og Lokallisten Gladsaxe mente at det er en god idé at skabe liv i et ellers øde område. Og Dansk Folkeparti mente at projektet er en god idé, men at man skal kigge på parkeringsforholdene.

Lokalplanen for slagsportscenteret blev vedtaget i enighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top