Uafgjort på en svær bane
Bagsværd-Boldklub-10-22-21.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Bagsværd BK-anfører Niklas Vergara forsøger sig udefra mod Slagelse-Ganløse IF. I sidste ende måtte topholdet være tilfredse med et enkelt point, på en regnvåd bane.  Foto: Kaj Bonne.
Bagsværd BK har været nærmest suveræne i serie 2 i år. Torsdag aften blev det til 2-2 og et enkelt point til hjemme mod Slagslunde-Ganløse IF

Hvis man kigger på tabellen i fodboldens serie 2, pulje 1, kan man se at Bagsværd BK fører rækken med hele 46 point for 19 kampe, og en målscore på +32.

Alligevel var det Slagslunde-Ganløse IF der bragte sig foran efter 17 minutter torsdag aften i Gladsaxe. Og selvom Benjamin Bentsen fik udlignet efter 65 minutter, bragte udeholdet sig igen foran fire minutter senere.

Et mål på straffe af Patrick Markussen, med 12 minutter igen, sikrede dog det ene point for Bagsværd BK.

– Vi var meget godt tilfredse med at vi slipper afsted med 2-2, da vi ikke kunne få vores spil til at fungere på en våd bane, der ikke var i bedste tilstand, fortæller holdleder i Bagsværd BK, Per Edvardsen.

Generelt går det dog rigtig godt for Bagsværd BK i denne sæson, hvor klubben ikke har tabt i ligaen siden september, og fører rækken suverænt.

– Vi har fået en masse ungdom til, og det har gjort at vi er blevet noget bedre stillet end før. Og så har vi bare en trup der vil det, og står rigtig meget sammen – og stor ros til vores nytilkomne træner, Carsten Rust, fortæller Per Edvardsen om årsagerne til de mange point.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Malthe Eigenbrod, Benjamin Søndberg og Oliver Knudsen har øje på bolden. Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top