Amina vil i regionsrådet
IMG-20210614-WA0000.jpg
Foto: Privat.
Repræsenterer DF til det kommende valg til regionsrådet

43-årige Amina Sardar fra Gladsaxe er blevet valgt som regionsrådskandidat for Dansk Folkeparti i Region Hovedstaden.

Hun fortæller at hendes mærkesager er at sikre bedre uddannelsesmuligheder – især i forhold til erhvervsuddannelserne, bedre sammenhængende patientforløb i sundhedssektoren, en værdig behandling af ældre patienter, et løft til kræftområdet, bedre prioritering af familier med børn der er ramt af alvorlige sygdomme og at bekæmpe islamisering.

– For eksempel er det en mærkesag for mig at få halalmad forbudt på vores hospitaler. Og man behøver ikke at slæbe sin politiske holdning eller sin religion med på sit arbejde. Jeg synes, at det er ok, at en kristen bærer et lille kors eller at en muslim bærer en lille halvmåne i en halskæde, men store markante symboler som tørklædet hører til i privatlivet og ikke på ens arbejdsplads, mener jeg, siger Amina Sardar.

Amina Sardar studerer til dagligt professionsbachelor indenfor administration og har en datter på 11 år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top