Brugerbetaling – nej tak!
Debat_web.png
Hvert år ved denne tid skal de politiske udvalg i Gladsaxe komme med deres bidrag til budgetønsker for det kommende budget. Udvalgene skal også hvert år foreslå besparelser på 1 % af deres budget, til medfinansiering af nye ønsker. På Sundheds- og Rehabiliteringsudvalgets møde i aftes drøftede vi forvaltningens forslag til besparelser. Særligt et forslag […]

Hvert år ved denne tid skal de politiske udvalg i Gladsaxe komme med deres bidrag til budgetønsker for det kommende budget. Udvalgene skal også hvert år foreslå besparelser på 1 % af deres budget, til medfinansiering af nye ønsker.

På Sundheds- og Rehabiliteringsudvalgets møde i aftes drøftede vi forvaltningens forslag til besparelser. Særligt et forslag fandt vi i Lokallisten helt uacceptabelt. Der er lagt op til, at borgere der har behov for kompressionsbehandling (en udbredt behandling for væskefyldte ben), selv skal bekoste de bind der benyttes til behandlingen.

Da vi i danmark har gratis lægehjælp og lige adgang til sundhed, mener vi ganske enkelt ikke, at vi kan udsætte vores, i denne forbindelse, oftest ældre og udsatte borgere, for denne egenbetaling. Vi beder heller ikke om brugerbetaling på f. eks. plastre til sårbehandling og inkontinensmidler. Vi har ikke, og skal ikke have, brugerbetaling på sygepleje/behandling. At begynde på det vil være en glidebane og en sikker vej hen imod en øget ulighed i sundhed – noget vi I Lokallisten gerne vil advare kraftigt imod.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top