- Gladsaxebladet - https://www.gladsaxebladet.dk -

Defekt våben sender mand i fængsel

Retten i Glostrup idømte torsdag en 32-årig arrestant til i alt fire år og seks måneders ubetinget fængsel. Straffen dækkede til dels besiddelse af en pistol med tilhørende ammunition, som politiet fandt i en bil i Lyngby om aftenen den 6. oktober 2020.

Forudgående havde politiet kørt efter bilen fra Herlev, fordi føreren forsøgte at stikke af, og det endte med, at tiltalte kørte galt på Buddingevej og flygtede fra bilen. Da politiet ransagede bilen, dukkede en pistol, ammunition og narkotika op, fortæller Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Efterforskning førte til, at den 32-årige mand blev anholdt i Lyngby den 28. december med over 700 gram amfetamin og varetægtsfængslet næste dag. Tekniske undersøgelser viste siden, at pistolen var delvis defekt og ikke kunne affyre skarpe patroner, tilføjer politiet.

– Ifølge vores påstand var tiltalte overbevist om, at pistolen kunne skyde, og det dømte retten ham for, siger anklager Anne-Kirstine Krogh Mathiesen, Københavns Vestegns Politi.

Dømte modtog dommen og blev overført til afsoning.