Det grønne børnevenlige Gladsaxe
Debat_web-e1635242968723.png
En berømt dansk digter skrev, at der var så dejligt på landet og grønt var sundt for øjnene. Derfor lod andemor sine ællinger se så meget af det grønne. Nok er Gladsaxe Kommune ikke en landkommune, men vi skal bevare de grønne pletter i byen. Som eksempel kan peges på Bagsværd Hovedgade 192, hvor der […]

En berømt dansk digter skrev, at der var så dejligt på landet og grønt var sundt for øjnene. Derfor lod andemor sine ællinger se så meget af det grønne. Nok er Gladsaxe Kommune ikke en landkommune, men vi skal bevare de grønne pletter i byen.

Som eksempel kan peges på Bagsværd Hovedgade 192, hvor der ligger et bevaringsværdigt hvidt hus. Tidligere lægehus – nu testcenter og solgt til private investorer med mulighed for at bygge etageejendom. Jeg under gerne investorer en god mulighed, men det kommer til at ødelægge Bagsværd Hovedgade og går ud over det grønne præg. For slet ikke at tale om en øgning i trafikstøjen, som alle partier er enige om skal nedbringes.

Så forslaget herfra er, at Gladsaxe Kommune tilbyder investoren en anden grund fx tæt på industrikvarteret. Således skal den smukke hvide bygning bevares. Der kunne være mange gode ideer til hvad huset skal bruges til, men ingen tvivl om at det grønne præg på gaden bevares, medmindre ønsket fra Byrådet er, at hovedgaden skal ligne København. Tænk over hvad det er for en by vores børn skal vokse op i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top